Torsdag aften klokken 21.24 blev betjente på patrulje opmærksomme på en bil, der kørte ad Tømmergade i Nakskov. Bilen blev vinket ind til siden, og betjentene vurderede, at føreren, en 18-årig mand, virkede påvirket af euforiserende stoffer.
Den unge mand blev anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand. Det viste sig, at det ikke var første gang, han havde kørt bil under påvirkning. Som følge heraf blev hans bil beslaglagt.