18-årig sigtet for knivlovsovertrædelse i Nakskov

dato

Fredag klokken 16.03 modtog politiet en anmeldelse om, at en mand havde fremvist et sværd eller en stor kniv på Nørrevænget i Nakskov. En time senere lykkedes det politiet at finde en 18-årig mand fra lokalområdet.

Den 18-årige var i besiddelse af en kniv med et blad på over 30 cm samt en mindre kniv på 12 cm. Han blev efterfølgende sigtet for overtrædelse af knivloven.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi