En 19-årig mand fra Nakskov blev natten til lørdag overfaldet på Torvet i Maribo. Den unge mand modtog flere knytnæveslag i hovedet og nogle spark fra tre gerningsmænd. Han blev efterfølgende kørt til sygehuset i Nykøbing for behandling af sine knubs.
Politiet anholdt klokken 2.41 en 20-årig mand uden fast bopæl samt en 21-årig mand fra lokalområdet. Kort efter blev endnu en 20-årig mand anholdt. Alle tre blev sigtet for kvalificeret vold og blev afhørt på politistationen i Nakskov. De anholdte blev løsladt efter afhøring lørdag morgen.