20-årig anholdt i Søllested for flere lovovertrædelser

dato

Politiet modtog tirsdag formiddag en anmeldelse om en højtråbende og utilfreds mand ved et supermarked i Søllested. En politipatrulje rykkede ud til stedet og fandt på Højrebyvej en mand, der passede på signalementet.

Manden, en 20-årig fra Roskilde, var stadig noget opfarende og havde pakket en stor køkkenkniv ud, som han havde købt i supermarkedet. Han stak i nogle varer, der stod udenfor forretningen. Den 20-årige blev anholdt klokken 9.29 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og knivloven.

Ved visitation fandt politiet 10 gram MDMA, 50 ecstasypiller og 67 andre receptpligtige tabletter på manden, hvilket førte til en yderligere sigtelse for salg af ulovlige stoffer. Den 20-årige blev taget med til politistationen i Nakskov, hvor han blev afhørt og senere løsladt klokken 12.00.

Kilde: Politiets Døgnrapport