Fredag aften klokken 22.55 modtog politiet en melding om en ung mand, der skabte stor gene på en parkeringsplads på Kvægtorvet i Næstved. Den unge mand, en 22-årig fra Nakskov, blev observeret kravlende rundt på bilerne.
Det formodes, at han har ødelagt forruder og bulet karrosseriet på flere af bilerne. Den 22-årige blev anholdt og sigtet for hærværk i forbindelse med hændelsen.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi