30-årig kvinde anholdt to gange i Nakskov

dato

En 30-årig kvinde uden fast bopæl blev i weekenden anholdt to gange i Nakskov.

Første anholdelse fandt sted fredag klokken 20.09, efter at kvinden havde haft en kraftig uoverensstemmelse med en 31-årig kvinde. Den 30-årige kvinde tildelte den 31-årige flere knytnæveslag i ansigtet og blev sigtet for vold. Efter afhøring på politistationen blev hun løsladt klokken 22.15 samme aften.

Søndag blev den 30-årige kvinde anholdt igen. Politiet rykkede ud til en adresse i Nakskov, hvor hun havde truet en anden kvinde med en kniv. Politiet fandt frem til kvinden på A.E. Hansensvej, hvor hun blev stærkt udadreagerende og spyttede en betjent i ansigtet. Hun blev anholdt klokken 16.07.

Det overvejes i øjeblikket, om hun skal fremstilles i grundlovsforhør.

Kilde: Politiets Døgnrapport