Fredag aften klokken 19.40 blev en 38-årig mand uden fast bopæl standset af politiet i Tømmergade, Nakskov, mens han kørte på et elløbehjul. En narkometertest afslørede, at manden var påvirket af både cannabis og kokain.
Den 38-årige blev anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Efter at have fået taget en blodprøve blev han løsladt igen.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi