Anholdelsesaktion i Nakskov: Fem personer sigtet for menneskehandel

dato

Udlændingekontrolafdelingen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi gennemførte onsdag en anholdelsesaktion, der strakte sig over Sjælland og øerne, herunder i Nakskov. I alt blev tre mænd og to kvinder anholdt i Hvalsø, på Frederiksberg og i Nakskov.

De anholdte er mistænkt for i længere tid at have drevet bordeldrift forskellige steder i regionen. Politiet har sigtet de fem personer for menneskehandel.

Efter anholdelsen blev de fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Nykøbing F., hvor alle blev varetægtsfængslet i fire uger.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Mest læste artikler