Bliv en del af det dynamiske sygeplejersketeam i Nakskov

dato

Vil du gøre en forskel i borgernes hverdag? Team Sygepleje Nakskov søger nye kollegaer!

Hvis du vil med på holdet i det udekørende Team Sygepleje Nakskov, så er du sikker på at blive en del af:

  • Et team, som vægter et super godt arbejdsmiljø.
  • Et team, som tilbyder attraktive og fleksible arbejdstider.
  • Et team, hvor det er muligt at udvikle din faglighed, både som nyuddannet, men også som erfaren sygeplejerske.
  • Et team hvor der er plads til at stille spørgsmål, når man er i tvivl.
Team Sygepleje Nakskov søger sygeplejerske til fast stilling, samt sygeplejerske til barselsvikariat pr. 1. januar 2026 eller efter aftale.

Ansættelsen er på 32-37 timer pr. uge, og består primært af dagvagter, cirka to-fire aftenvagter pr. måned, samt weekendvagt hver 4 uge. Teamet har brug for flere sygeplejersker til varetagelse af alle opgaver.


Om Team Sygepleje Nakskov


Sygeplejen i vores udekørende team er i en kontinuerlig udvikling – du vil hele tiden møde nye opgaver og borgere, som søger løsninger og holder din faglighed ajour. Sygeplejeteamet har en vigtig opgave i at skabe sammenhæng for vores borgere, som ofte har forløb med mange forskellige sundhedsfaglige kontakter i region og kommune.

Sygeplejen modtager borgere i eget hjem efter udskrivelse, der fortsat har brug for tæt instrumentel sygepleje, som vi varetager i eget hjem. Borgere i dag udskrives med IV-behandling, parenteral ernæring, sonde ernæring, skift af kateter, subkutane og intramuskulære injektioner, dræn m.m. Det foregår ofte i tæt samarbejde med andre samarbejdspartnere, såsom egen læge, sygehuset, EHospitalet, visitationen, hjemmeplejen, træningsenheden m.m. Borgere henvises også fra egen læge, ofte fordi der er brug for hjælp til medicindispensering, og her indgår sygeplejen en dialog med borger om dosisdispensering.

Vi har uddannede sårsygeplejersker, som leverer sårbehandlinger i eget hjem, eller på en af vores 2 sygeplejeklinikker. Sårbehandling er et område i udvikling, og der vil være tæt sparring ift. håndtering af sårbehandlinger.

I vores team har vi en gruppe af uddannede palliative sygeplejersker, som sætter rammerne for den palliative sygepleje i eget hjem. Flere af vores borgere vælger at have den sidste tid i eget hjem, og i samråd med den kommunale lægefaglige konsulent, tilrettelægges et trygt forløb for borgeren.
Team sygepleje Nakskov er uddannelsessted for sygeplejestuderende, både på 4., 6. og 7. semester niveau, og der er mulighed for at en ny sygeplejerske kan understøtte dette.

Nogle af vores sygeplejersker i vores team har særlige fokusområder, såsom inkontinens, hygiejne, stomi-sygepleje diabetes og bidrager med undervisning og vejledning af SSA og SSH, samt egne kollegaer.

Vi håndterer akut sygepleje i samarbejde med kommunens akutpladser. Her skal sygeplejen vurdere borgerens aktuelle udfordrede helbredstilstand. Det kan være opgaver som at måle værdier, herunder crp, vurdere hvorvidt borger skal indlægges, ses af egen læge i eget hjem eller andet, eller følge en akut behandlingsplan fra læge/vagtlæge.

Sygeplejen har et tæt samarbejde med de udekørende teams, som leverer personlig og praktisk hjælp, samt plejecentrene, hvor sygeplejeteamet også fungerer som centersygeplejerske. Vi bidrager her med sygeplejefaglig vurdering af borgere, samt medvirker til faglig sparring af medarbejderne.
Teamet er engageret og har fokus på at løse kerneopgaven med den bedste kvalitet i et tværfagligt samarbejde.

Teamet består af mange forskellige kompetencer og masser af erfaring, bestående både af unge, som mere erfarne sygeplejersker i en god kombination. Udover at vores palliations sygeplejersker, sårsygeplejersker, kliniske vejledere er uddannede, har vi for nuværende tre sygeplejersker, der er uddannet specialsygeplejersker i borgernær sygepleje.


Du får

  • En god introduktion og muligheder for faglig udvikling og videreuddannelse.
  • Mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelse af din arbejdsdag.
  • Daglig faglig sparring og vidensdeling med gode kollegaer.
  • Fast planlagt ugentlig undervisning/sparring af både interne og eksterne undervisere.
  • Mulighed for at arbejde med specialiseret sygepleje.
  • Mulighed for at arbejde selvstændigt hos borgerne – men med tæt vejledning af kollegaer.


Vores kommende kollega

  • Er uddannet sygeplejerske.
  • Har energi og lyst til at udvikle sygeplejen.
  • Bidrager til fællesskabet og vægter det gode arbejdsmiljø.
  • Bidrager til høj faglighed med fokus på kerneopgaven.
  • Arbejder struktureret og er i stand til at prioritere opgaver.
  • Udviser stor fleksibilitet i en foranderlig hverdag.
  • Har kørekort til personbil.


Yderligere oplysninger


Har du spørgsmål til stillingen, eller lyst til at besøge os, så er du meget velkommen til at kontakte teamleder Lena Gregersen på telefon 21 44 11 26.


Løn og ansættelsesvilkår


Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter principper om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der inden ansættelse vil blive indhentet straffeattest, på de personer der tilbydes stillingen.


Ansøgningsproces


Ansøgningsfristen er d. 21.11.2025.

Samtaler afholdes på Nakskov Sundhedscenter d. 24.11.2025 fra kl. 8.00-12.00.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lolland Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Team Sygepleje Nakskov, Hoskiærsvej, 4900 Nakskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d26ad4e0-c30c-44e4-a19f-166a4a8d548d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet