BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Til Nordic Sugar’s fabrik i Nakskov søger vi en malerlærling som har lyst komme i lære på en industrivirksomhed. Arbejdet vil hovedsageligt bestå af diverse istandsættelses- og vedligeholdelsesopgaver samt andre til malerfaget hørende opgaver.
Hvem er vi:
På vores fabrik i Nakskov produceres der i produktionsperioden (sukkerkampagnen), op imod 100 tons sukker i timen. Sukkerkampagnen løber fra medio september til medio januar.
Uden for produktionsperioden (mellemkampagnen) er hovedarbejdsområderne vedligehold, implementering af investeringer, planlægning af næste års sukkerproduktion samt kompetenceudvikling.
Vi har konstant store renoverings- og vedligeholdelsesprojekter og der lægges her stor vægt og fokus på arbejds- og produktsikkerhed.
Den faste medarbejderstab er på ca. 170 medarbejdere året rundt.
Jobbet:
Som malerlærling i serviceafdelingen vil du, i samarbejde med vores faglærte maler, arbejde med forskellige opgaver der hører til malerfaget.
Vi er en stor fabrik og derfor kan der være både store og små projekter som du bliver involveret i – også på tværs af faggrupper. Det er en fordel hvis du har hænderne skruet godt på og er fleksibel mht. arbejdsopgaver, da vi er et team, der hjælper hinanden med at løse de opgaver der løbende kommer. Vores team i serviceafdelingen består af 12 dygtige kollegaer inklusiv vores vægtere.
Der er tale om en dagholdsstilling med fri i weekenderne.
Din profil:
Du har godt humør og en positiv indstilling til arbejdslivet og de opgaver, som skal løses i Serviceafdelingen. Vi forudsætter, at du er hjælpsom af natur.
Du har lyst til at få en uddannelse som maler. Måske har du flere års erfaring på arbejdsmarkedet og ønsker dig en uddannelse.
Du er serviceminded, fleksibel og åben for at lære nyt.
I dit arbejde er du stabil, omhyggelig og kvalitetsbevidst.
At være i lære hos Nordic Sugar
Som lærling i Nordic Sugar har du mulighed for at få en læreplads med fokus på dine faglige læringsmål. Din uddannelse er dit primære fokus og vi understøtter din udvikling og giver dig de redskaber du har brug for – både udenfor arbejdspladsen og på skolebænken.
Vi tilbyder:
Vi tilbyder dig en spændende og varierende hverdag med gode kolleger.
Du får løn ift. overenskomst, samt kvalifikationsløn, pensionsordning, tøjpakke og helbredssikring.
Vi har gode kantineforhold, massageordning og personalearrangementer, ligesom vi har en åben, uformel og humoristisk omgangstone.
Er du interesseret i at blive en del af holdet?
Så hører vi gerne fra dig – Vi gør opmærksom på, at vi løbende afholder samtaler, så send din ansøgning og CV snarest.
Alt efter din livssituation er det også muligt at komme i praktik og finde ud af om det er noget for dig.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte serviceleder Kim Birkegaard på tlf. 2469 8674.
Vi ser frem til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lolland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
NORDIC SUGAR A/S Nakskov, Tietgensvej, 4900 Nakskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6134202