Brænder du for at gøre en reel forskel for mennesker med rusmiddelproblematikker? Har du lyst til at arbejde i et tværfagligt miljø, hvor faglighed, udvikling og relationer er i centrum? Så kan du være vores nye rusmiddelkonsulent i Rusmiddelcenter Lolland!
Den decentrale enhed Center for Socialpsykiatri og Rusmiddel indeholder Socialpsykiatrien, Søndersø samt Rusmiddelcenter Lolland. Samlet ca. 200 medarbejdere med fælles ledelse på disse områder. I rusmiddelcenter Lolland er vi et tværfagligt sammensat team på i alt 18 ansatte.
Rusmiddelcenter Lolland tilbyder både Stof- og Alkoholbehandling som ligger i vores lokaler på sundhedscenteret i Nakskov samt en satellit af vores alkoholbehandling på Søndersø i Maribo og en satellit i Rødby med både stof– og alkoholbehandling samt en forebyggende indsats ”Familie og Rusmidler”.
Beskrivelse af Rusmiddelcentret
I rusmiddelcenter Lolland arbejder vi praksisbaseret med evidensbaserede metoder i veldefinerede behandlingsforløb. Der arbejdes kontinuerligt med at udvikle og tilpasse behandlingstilgangen til den nyeste viden på området og med at uddanne medarbejdernes kompetencer til at matche denne.
Du refererer til en teamleder, som har ansvaret for den daglige ledelse på rusmiddelcenteret. Den socialfaglige behandling varetager konsulenterne, mens den medicinske behandling primært varetages af vores sundhedsfaglige personale under vores lægekonsulents vejledning.
Som rusmiddelkonsulent arbejder du helhedsorienteret og tværfagligt ud fra motiverende samtaler med den enkelte borger eller i gruppebehandling. Du vil opleve at være den primære person både i forhold til borgeren og samarbejdspartnere. Vi arbejder tæt med øvrige interne og eksterne samarbejdspartnere.
På rusmiddelcenteret arbejder vi med at skabe en god kultur, hvor medarbejderne uddeles vidtrækkende kompetencer og ansvar, vi arbejder med en flad struktur, hvor ideer er velkomne, og hvor vejen fra ide til handling er kort.
Vi arbejder ud fra den antagelse, at den enkelte medarbejder naturligt udviser ansvarlighed, gør sit yderste for at bidrage til et godt arbejdsmiljø, er fleksibel og klar til at gøre en ekstra indsats, er ansvarsbevidst med alt, hvad man foretager sig.
Personprofil
- Er socialfaglig uddannet, har erfaring med psykiatri og gerne efteruddannet inden for rusmiddelområdet, for eksempel kognitiv uddannelse, motiverende samtale eller andet relevant.
- Har erfaring med terapeutiske samtaler.
- Har en åben, respektfuld og ressourceorienteret tilgang til mennesker med rusmiddelproblematikker.
- Kan holde retning i behandlingsforløbet og dokumentere dit arbejde.
- Kan rumme at behandlingsarbejdet er komplekst og kræver gode samarbejdsevner.
- Har lyst til at arbejde både med borgerafklaring og behandling.
Dine primære opgaver
- Dokumentation og screening
- Behandlingssamtaler med borgere med rusmiddelproblematikker samt deres pårørende.
- Tværfagligt samarbejde omkring borgeren samt netværksarbejde.
- Deltagelse af fortsat udvikling af det socialfaglige område i Rusmiddelcentret.
- Tæt samarbejde med de sundhedsfaglige i rusmiddelcenteret.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Stillingen er fast på 37 timer pr. uge med tiltrædelse 1. marts 2026.
Spørgsmål?
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til teamleder Anika Quist på telefon 29 38 71 94 eller 54 67 61 70.
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er søndag den 11. 01.2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 15. januar 2026.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lolland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rusmiddelcenter Lolland, Hoskiærsvej, 4900 Nakskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4c05eea4-f3dd-47ac-bce2-b076247fd057