Fredag formiddag modtog politiet en anmeldelse om dyrkning af cannabisplanter i Nakskov. En politipatrulje rykkede ud til stedet, hvor betjentene konstaterede, at der blev dyrket cannabisplanter.
I alt blev der fundet 166 cannabisplanter i varierende størrelse. Planterne blev efterfølgende høstet og taget med til destruktion.
En 32-årig mand fra lokalområdet blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.