Vil du være med til at skabe trygge rammer og udviklingsmuligheder for vores yngste børn i alderen 0-3 år? Hos Gaias vuggestue søger vi en engageret medarbejder, der brænder for at arbejde med legens betydning og stærke relationer som fundament for børnenes trivsel, læring og dannelse.
Om os
Vi er en mangfoldig institution med ca. 44 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn fordelt på 2 børnehave- og 2 vuggestuegrupper. Vi er 13 engagerede ansatte, der sammen arbejder for at skabe et godt børneliv hver dag.
I Gaia er legen hjertet i vores pædagogiske praksis. Legen er ikke bare sjov – den er børnenes måde at forstå og møde verden på. Vi ser legen som en vigtig katalysator for læring, udvikling og sociale færdigheder. Som pædagogisk medarbejder vil du arbejde med en legende tilgang, hvor både børn og voksne glæder sig over hverdagens små og store øjeblikke.
Vi søger en medarbejder, som mestrer at skabe trygge og meningsfulde relationer til de mindste børn. Du kan gå i dyb kontakt, være nærværende og skabe tilknytning, som giver børnene mod på livet og tryghed til at udforske. Du forstår, hvordan relationer er grundlaget for læring og trivsel – også i samspillet med forældre og kollegaer.
Vi er heldige at have en fantastisk legeplads, som vi benytter hver dag. Udelivet giver børnene frisk luft, bevægelse og rig mulighed for at udforske, være nysgerrige og udvikle motoriske og sociale færdigheder. Vi tror på, at udelivet skaber glade og sunde børn, og vi prioriterer det som en vigtig del af vores læringsmiljø.
Vi forventer, at du
- Er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent med erfaring i arbejdet med 0-3-årige
- Er sikker på dit børnesyn som grundlag for din pædagogiske tilgang
- Har gerne erfaring med pædagogisk vejledning af studerende
- Har lyst til og evne til at arbejde med en legende tilgang
- Har stærke relationelle kompetencer og er nærværende i samspillet med børnene
- Kan understøtte børns udvikling i tæt samarbejde med forældre og kollegaer
- Sætter børns trivsel, læring og dannelse i centrum
- Arbejder anerkendende, konsekvent og reflekteret
- Kan anvende digitale værktøjer i dit arbejde
- Arbejder målrettet ud fra Den Nye Styrkede Læreplan
- Er fleksibel, ansvarsbevidst og bidrager aktivt til fællesskabet
Vi tilbyder
- Et fagligt stærkt og humoristisk kollegialt fællesskab, hvor der er plads til forskellighed
- En arbejdsplads med fokus på udvikling, refleksion og legende tilgang
- Dejlige børn, der hver dag bringer glæde og energi ind i arbejdet
Vil du vide mere?
Vi vil også meget gerne høre fra dig, hvis du drømmer om at arbejde og bosætte dig i Lolland Kommune – et område med smukke landskaber, små idylliske byer og et aktivt lokalsamfund tæt på både Tyskland, Sjælland og Fyn.
Læs mere om livet i Lolland Kommune her:
- Lolland Lever Livet (lollandleverlivet.dk).
Interesseret?
Kontakt leder Betina Bjærge på tlf. 23 45 89 27 for en uforpligtende snak eller et besøg.
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er den 14. december 2025.
Samtaler forventes afholdt den 18. december 2025.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Stillingerne tiltrædes 1. februar 2026 og er på 37 timer om ugen.
Der indhentes børne- og straffeattest på den person der tilbydes stillingen.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lolland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Gaia, Skolevej, 4900 Nakskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4f7532b1-be62-49c7-bdab-e14818612e3b