Erfaren rottebekæmper søges til Lolland Kommune for forebyggelse og bekæmpelse af rotteproblemer

dato

Har du erfaring med rottebekæmpelse, og er du imødekommende og serviceminded? Så er det lige præcis dig, vi står og mangler!

Lolland Kommune har hjemtaget rottebekæmpelse fra en ekstern aktør, og vi søger derfor to medarbejdere med erfaring i rottebekæmpelse, til at indgå i teamet, som varetager den kommunale forebyggelse og bekæmpelse af rotter.
 Din hverdag hos os

Din overordnede opgave er at sikre praktisk faglighed omkring forebyggelse og bekæmpelse af rotter. I størstedelen af din arbejdstid vil du køre alene og i høj grad have kontakt med kommunens borgere og virksomheder. Du optræder derfor imødekommende, serviceminded og myndigt i kontakten til borgerne.

Afhængigt af årstiden vil du have mellem 3 og 7 kollegaer, som du i samspil med skal løfte den kommunale forebyggende og bekæmpende indsats mod rotter. Der vil og skal derfor være plads til faglig sparring i hverdagen. Du vil, i perioder med lav aktivitet på rotteområdet, skulle deltage i forefaldende arbejde af Vej og Parks øvrige områder.
 Dine opgaver vil derfor primært bestå i at:
 

  • Foretage anmeldelsesbesøg og op følgende bekæmpelsesbesøg hos borgere og virksomheder.
  • Have indflydelse på, hvordan anmeldelsesbesøg foregår.
  • Foretage forebyggende besøg på tilsynspligtige ejendomme.
  • Have indflydelse på, hvordan forebyggende besøg foregår.
  • Dele din faglige viden med kolleger, herunder oplære kollegaer.
  • Registrere lovpligtige og relevante oplysninger ifb. med besøg.
  • Vejlede borgere og virksomheder om forebyggende tiltag.
  • Evt. deltage i vagtordningen i weekender og på helligdage.
  • Deltage i og realisere den praktiske del af fokus- og indsatsområder i kommunens gældende rottehandlingsplan (lolland.viewer.dkplan.niras.dk).
Men dine opgaver vil også kunne bestå i at:
 
  • Udføre den praktiske del af tilsyn med den private bekæmpelse i Lolland Kommune, herunder sikringsordninger.
  • Deltage i samarbejdsmøder med de tværkommunale netværk, kommunale samarbejdspartnere, samt den kommunale myndighed på skadedyrs-, affalds- og spildevandsområdet.
  • Bidrage til indholdet af de løbende lovpligtige revideringer af kommunens rottehandlingsplan.
  • Deltage i samarbejdsmøder med kommunens leverandør af anmeldelses- og opgavestyringsløsning, med henblik på at optimere løsningen.
  • Der vil kunne komme andet forfaldende arbejde og møder inden for Park & vejs område, hvilket du skal være villig til at tage del i, herunder vintertjeneste.
Vi forventer, at du:
 
  • Har R1-autorisation til rottebekæmpelse.
  • Har praktisk erfaring med rottebekæmpelse, herunder sporing af forekomster.
  • Har kørekort til kategori B (vi stiller en bil til rådighed for dit arbejde).
  • Kan arbejde selvstændigt og forstår at strukturere din arbejdsdag.
  • Kan samarbejde og videns dele med andre og lære fra dig.
  • Er fleksibel, omhyggelig og kan tage ejerskab for opgaverne.
  • Har lyst til og mod på at gå i dialog med borgere omkring den forebyggende indsats.
  • Kan kommunikere på dansk i skrift og tale.
  • Har flair for IT, da vores opgaver varetages fra driftsweb system via Ipad.
Det er en fordel, hvis du:
 
  • Er rottespærremontør samt eventuel har erfaring hermed.
  • Er kloakmester, rørlægger, struktur eller brolægger, så du kan kvalificeres til rottespærremontørkurset.
  • Har eventuelle kvalifikationer i formidling eller konflikthåndtering.
  • Har en rottehund.
  • Har professionel erfaring med bekæmpelse af andre dyrearter såsom mus, mår, mosegrise, muldvarpe mv.
Vi tilbyder:
 
  • Muligheden for at præge den kommunale forebyggelse og bekæmpelse fra bunden.
  • Et spændende og afvekslende arbejde.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Mulighed for at planlægge din egen arbejdsdag.
 Om os

I Park og Vej er vores fremmeste opgave at sikre vedligeholdelsen af anlæg, veje og grønne områder til gavn for borgere og erhvervsdrivende. Det er vores ansvar at pleje og vedligeholde kommunen, og hver dag arbejder medarbejderne på tværs af fag sammen om at lappe hullerne i asfalten, sikre at gadebelysningen virker, slå græs og beskære træer så de grønne områder fremstår indbydende og klar til brug. Senest har Park og Vej overtaget skadedyrsbekæmpelse.

Vi er en moderne entreprenørvirksomhed, som blandt andet passer 133 hektar græs, en masse blomsterbede, vejtræer, mere end 1000 km vandløb, 1425 km veje, 25.000 skilte, boldbaner, fortove, og så laver vi også en del nye anlæg. Du vil få ca. 100 gode kollegaer i Park og Vej.
 Ansøgningsproces og yderligere information

Ansøgningsfrist er søndag den 19. januar 2025.
Der afholdes tirsdag den 21. januar 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte driftsleder Ole Sejr Jakobsen på telefon 61 35 73 37.
 Løn og ansættelsesvilkår

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Hvis du kan se dig selv i den ovenstående opgavebeskrivelse, og har de fornødne kvalifikationer, så ser vi frem til at høre fra dig, og vi glæder os til at læse din ansøgning.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c130d611)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lolland Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Lolland Kommune, Skibsværftsvej, 4900 Nakskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/2cf12f9a-5971-447d-9569-01ee6528f937

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet