Fingerringe, oksestege og ulovlige stoffer.

Profilbillede
dato

Nakskov er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

NÆSTVED: Stjal fingerringe

Politiet fik tirsdag eftermiddag en anmeldelse fra Næstved Storcenter, hvor en kunde havde stjålet varer i en forretning. Det var en 23-årig udenlandsk mand, som var gået gennem kassen med nogle fingerringe, som han havde stoppet i lommen, og som han ikke havde betalt for. Den 23-årige blev anholdt klokken 15.45 og sigtet for butikstyveri, og han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt med tolk. Den 23-årige blev løsladt igen klokken 17.50 og fik en bøde på 500 kroner.

 

RØNNEDE: Forsøgte at stjæle oksestege

Tirsdag klokken 17.44 blev politiet kaldt til en dagligvarebutik i Rønnede, hvor personalet havde grebet en mand i at ville stjæle. Manden havde lagt fem oksetyndstege til en værdi af 2.200 kroner i en pose, og var gået til kassen uden at have til hensigt at betale for varerne. Det var en 28-årig mand fra Næstved, som blev anholdt klokken 17.42. Han indrømmede over for politibetjentene, at han havde haft til hensigt at droppe betalingen for kødet og blev derfor sigtet for forsøg på butikstyveri. Den anholdte blev løsladt igen klokken 18.30.

 

SLAGELSE: Uden kørekort og nu uden bil

En 34-årig mand fra Slagelse blev tirsdag klokken 19.35 standset af politiet på Sorøvej, hvor han kom kørende i en bil. Han havde dog ikke noget kørekort og blev sigtet for kørsel uden førerret, og fordi han adskillige gange inden for de seneste tre år var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev den bil, han kørte i, beslaglagt på stedet.

 

NYKØBING: Indbrudstyve med hammer. Eller noget …

Politiet fik tirsdag aften en anmeldelse om et mistænkeligt forhold fra en adresse i Bangsebro. På overvågningsvideoen kunne man se to mænd, som havde en hammer med, og som tog i dørhåndtaget til et hus. Politiet rykkede ud til området med et par patruljer, men uden at finde spor efter misdæderne. Lidt senere på aftenen blev alarmberedskabet dog afblæst: Det viste sig at være bekendte, der havde villet lave sjov med beboeren på stedet, og der var dermed ikke tale om skyggen af indbrud …

 

NAKSKOV: To personer havde ulovlige stoffer

Da politiet i anden anledning var forbi en adresse i Nakskov, så politibetjentene en mand, som vendte om på hælen og gik hastigt væk fra ordensmagten. Han blev dog hurtigt standset, og det viste sig, at hans manglende interesse i at tale med politiet formentlig var begrundet i, at han havde 25 gram hash og 10 gram hashekstrakt på sig. Det var en 32-årig mand, som blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Der var også en 31-årig mand til stede, og på hans adresse fandt politiet 0,5 gram hashmix og 0,2 gram amfetamin. Han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

SLAGELSE: 23-årig sigtet for røveri

Politiet efterlyste tirsdag vidner til et røverilignende forhold, der var begået mandag klokken 14.00 i en dagligvarebutik i Korsgade i Slagelse. Her havde medarbejderne forsøgt at standse en kunde, som var gået gennem kassen med nogle varer uden at betale for dem. En politibetjent så i sin fritid tirsdag en mand, der passede på signalementet, i centrum af Slagelse. Det var en 23-årig mand, som blev anholdt klokken 13.32 og sigtet for røveriet. Den 23-årige blev afhørt på politistationen i Slagelse og løsladt igen klokken 14.18.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Næstved Herlufsvænge Tirsdag klokken 9.15 En lille taske med kontanter i kroner og euro, betalingskort og en MacBook
Slagelse Garvergårdsvej I ugen op til tirsdag klokken 7.00 Forskelligt værktøj
Slagelse Trompetvej Tirsdag klokken 22.40 Ikke gjort op hvad der kan være stjålet
Sorø Skolevej Tirsdag klokken 0.58 Ikke umiddelbart stjålet noget

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Boeslunde Rennebjergvej, Tranderup Tirsdag klokken 14.44-18.46 ATK 260 34 40 km/t 64 km/t Fem klip
Korsør Vestmotorvejen Tirsdag klokken 13.47-19.15 ATK 6343 224 90 km/t 138 km/t 11 klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt
Næstved Vordingborgvej Tirsdag klokken 19.15-21.20 Ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset en enkelt narkobilist:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Slagelse Klingeberg Tirsdag klokken 16.06 20-årig mand Narkokørsel

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi