Til automatikafdelingen hos Nordic Sugar Nakskov søger vi en kompetent og servicemindet IT-supporter. Du vil skulle stå for at supportere pc- og mobil-løsninger samt være bindeled til koncernens IT-afd. Du vil også blive involveret i at vedligeholde og udvikle vores IT- og OT-infrastruktur.
Der er tale om en alsidig rolle, hvor du kommer rundt på hele fabrikken. De daglige arbejdsopgaver favner vidt, og du vil bl.a. komme til at arbejde med opgaver inden for:
- dokumentation
- klargøring af pc og mobil til slutbruger
- supportere brugere
- netværk
- indkøb af IT udstyr
- vedligehold af OT systemer
- printere
- øvrige ad hoc opgaver
Arbejdsdagene er meget alsidige, og der er sjældent to dage der er ens. Man kan forvente at have stille timer hvor dokumentation, planlægning og klargøring fylder mest, og at der til andre tider er enormt travlt med testkørsel, optimering og fejlfinding.
Der er tale om en fast stilling på fuld tid (37 timer ugentligt). Du vil blive en del af en afdeling på ca. 20 medarbejdere, hvor du vil indgå i et team på 5 medarbejdere, hvor af 2 er IT-supportere, der lægges vægt på fleksibilitet og samarbejde om at løse den fælles opgave.
Arbejdsstedet er i El & Automationsafdelingen på Nordic Sugar’s sukkerfabrik i Nakskov.
For at sikre, at du har alle de nødvendige værktøjer til din udvikling, vil du i starten have en kollega til at onboarde og instruere dig. Mange af os har været her i årevis, men vi har ikke glemt, hvordan det er at være ny.
Din profil:
Du er nyuddannet med relevant baggrund eller har erfaring fra en lignende stilling med løsning af opgaver inden for IT-support. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale. Kendskab til SAP på brugerniveau er en fordel, men ikke et krav.
Som person forventer vi, at du:
- er proaktiv, selvdreven og udadvendt
- er samarbejdsvillig og har stor lyst til at hjælpe andre
- er ansvarsbevidst
- har et stærkt servicegen
- er velorganiseret og struktureret
- trives i et til tider travlt miljø
Vi tilbyder:
Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, pensionsordning og helbredssikring. Vi har gode kantineforhold og personaleklubber. Endvidere giver vi mulighed for udvikling af dine faglige og personlige kompetencer. Vi har en åben, uformel og humoristisk omgangstone.
Er du interesseret i at blive en del af holdet?
Så hører vi gerne fra dig!
Vi gør opmærksom på, at vi løbende afholder samtaler, så send din ansøgning og CV snarest.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Automation Manager Niels Bruun på tel. +45 5491 4628
Vi ser frem til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lolland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
NORDIC SUGAR A/S Nakskov, Tietgensvej, 4900 Nakskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4c3f9355-91be-4c67-b6dc-c03f8b6e2122