Nakskov-borger anholdt i Maribo for aggressiv opførsel

dato

En 19-årig mand fra Nakskov blev fredag aften anholdt i Maribo efter at have optrådt frembrusende og aggressivt ved et værtshus. Den unge mand rettede sin aggression mod et par politibetjente og skubbede til den ene, mens han kaldte betjenten for en "skaldet bums".

Den 19-årige blev anholdt klokken 23.58 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev løsladt en times tid senere, men modtog et forbud efter restaurationsloven, der forhindrer ham i at besøge værtshuset fremover.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi