En 24-årig kvinde fra Nakskov blev fredag klokken 18.10 standset af politiet på Fabriksvej ved Holeby. En narkometertest viste, at hun var påvirket af THC og amfetamin. Kvinden blev anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.
Det viste sig, at kvinden ikke havde noget kørekort, og hun blev derfor også sigtet for kørsel uden førerret. Dette var tredje gang, hun blev sigtet for at køre uden kørekort. Bilen, hun kørte i, blev beslaglagt på stedet.
Ved visitation fandt politiet en klump hash på 2,7 gram samt 0,4 gram amfetamin. Hun blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.