Nyheden er fra Vestlolland Triatlonklub
Skal du løbe din første halvmaraton?
Eller skal du bare løbe en mere? Uanset om du er ny eller rutineret løber, kan du træne op til et halvmaraton i fællesskab med Vestlolland Triatlonklub.
Fællestræningen foregår hver onsdag og søndag fra d. 2/8 til den store finaledag d.12/9, hvor vi arrangerer et halvmaraton med start fra Lienlund.
Onsdagstræningen er med fokus på teknik-øvelser og intervalløb (alle kan være med - alle bliver presset ift eget niveau).
Søndagstræningen handler om at få nogle kilometer i benene og foregår i minimum 5 tempogrupper i tempo 5:00/km, 5:30/km, 6:00/km, 6:30/km og 7:00/km.
Der kan være mulighed for at oprette end hurtigere gruppe end 5:00/km på dagen, hvis der er behov.
Læs mere om koncept og distancer her: https://cphhalf.dk/faellestraening
Tag meget gerne en ven, familie eller kollega med.
Mødetid og -sted:
Søndage: kl 9.00 på den store P-plads ved Idrætscenteret.
Onsdage: kl 19.30 ved Skovvænget 13,4900 Nakskov
Alle er velkomne :)
Vi tager selvfølgelig hensyn til regler for Covid-19 og indretter vores træning m.v. efter disse.
For yderligere info - kontakt Formand Thomas Juliussen