Opfarende mand anholdt på Axeltorv i Nakskov

dato

Fredag aften klokken 23.13 blev politiet kaldt til Axeltorv i Nakskov, hvor en 32-årig mand fra lokalområdet havde tiltrukket opmærksomhed ved at være ret fuld og vælte flere gange. Ved politiets ankomst havde manden lagt sig til at sove.

Betjentene vækkede manden og bad ham forlade stedet, men han var ikke tilfreds med politiets vejledning og blev opfarende. For at få ro på stedet blev manden anholdt klokken 23.30 og taget med til politistationen.

Manden blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og blev løsladt igen klokken 0.25.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi