Pædagog med passion for at støtte selvstændigt liv søges til Krogsbølleparken i Lolland Kommune

dato

Er du pædagogen, der brænder for at være med til, at understøtte den enkeltes mulighed for at leve et så aktivt og selvstændigt liv som muligt på egne præmisser? Og har du mod på at udfordre din faglighed, så er du måske Krogsbølleparkens nye pædagog!


Om Krogsbølleparken:


Krogsbølleparken er et botilbud under Center for Handicap i Lolland Kommune. Vi er et §105-tilbud med støtte efter §85, vi har 16 lejligheder fordelt på to afdelinger.

Afdeling 1 består af otte lejligheder og er hjem for syv borgere i alderen 43–74 år, med varierende fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.mFlere af borgerne er ældre, og nogle lever med en demenssygdom.

Vi har særligt fokus på at skabe et indholdsrigt ældreliv med meningsfulde og tilpassede aktiviteter. Borgerne har behov for varig støtte og vejledning i hverdagen – inden for blandt andet personlig hygiejne, måltider, økonomi, sociale relationer og kognitiv støtte. Vi tror på, at alle – uanset alder og handicap – har noget at bidrage med gennem hele livet

Vi arbejder ud fra metoden LA2u, med fokus på borgerens inde-fra-perspektiv, for at styrke trivsel og forebygge konflikter. Du vil komme til at arbejde i en tværfaglig personalegruppe bestående af pædagoger, pædagogiske assistenter, social- og sundhedsassistenter og omsorgsmedhjælper.

Vi kan tilbyde:

  • En grundig introduktion til opgaver og arbejdsplads
  • En arbejdsplads, hvor din faglighed og dit engagement gør en forskel
  • En tydelig pædagogisk tilgang baseret på LA2u, med fokus på læring og faglig udvikling
  • Stor indflydelse på den daglige planlægning
  • Et arbejdsmiljø præget af tillid, åbenhed og samarbejde
  • En inddragende ledelse, hvor værdier som åbenhed, tillid og samarbejde vægtes højt


Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer:

  • Er uddannet pædagog og har interesse for målgruppen
  • Har gode IT-kompetencer og evner at dokumentere fagligt på skrift
  • Er engageret og nysgerrig på at udvikle sig fagligt
  • Arbejder struktureret og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Har kørekort

Vi forventer at vores nye kollega:
  • Kan arbejde med respekt og indlevelse i den enkelte borger
  • Har gode samarbejdsevner, er ansvarsbevidst og fleksibel
  • Har lyst samt evner ar arbejde med den individuelle tilgang til borgeren
  • Kan arbejde struktureret
  • Kan se muligheder frem for begrænsninger

Center for Handicap

Center for Handicap er en decentral enhed under Social, Psykiatri og Handicap i Lolland Kommune. Vi yder støtte og vejledning til borgere med særlige behov. Der ydes støtte i eget hjem, botilbud, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud, klub samt ’Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse’. Tilbuddene er geografisk placeret i hele Lolland Kommune.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i ny løn.

Der må forventes skiftende dag og aften vagter samt weekend og helligdagsarbejde.


Spørgsmål?


Du kan finde flere oplysninger på vores hjemmeside: www.centerforhandicap.lolland.dk (lolland.dk) eller ved henvendelse til teamleder Nanine Skotte tlf. 21 65 72 86 eller mail nmmo@lolland.dk

Ansøgningsproces

Ansøgningsfristen er fredag den. 12 december 2025.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lolland Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Krogsbølleparken 1, Krogsbølleparken, 4900 Nakskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5aa2905a-96f5-457b-9c0a-9ade3b1c38f6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet