Politiet tjekkede knallerter

dato

Lokalpolitiet havde sammen med færdselspolitiet en færdselskontrol tirsdag mellem klokken 14.45 og 17.20 i Nakskov. En knallertkører blev standset og sigtet for at køre uden kørekort og styrthjelm, for at køre for hurtigt og uden den lovpligtige ansvarsforsikring. Ejeren blev sigtet for at overlade sin knallert til en person uden knallertkørekort. En anden knallertkører blev sigtet for at køre uden styrthjelm, for kørsel i frakendelsestiden og for at køre for hurtigt på en uindregistreret knallert uden forsikring og med fejl på knallerten. En trafikant på elløbehjul blev sigtet for at køre uden cykelhjelm og en bilist blev sigtet for at køre uden at have spændt sikkerhedsselen, mens to blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi