Nakskov er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
VÆGGERLØSE: Vidner søges efter brand i toiletvogn
Klokken 06.46 opdagede en borger, at der var ild i en toiletvogn, der holdt parkeret på Marielyst Strandvej 58. Toiletvognen udbrændte og 30 meter væk var der tilsyneladende samtidig begået hærværk mod en varevogn. Forruden på bilen var smadret og ved siden af varevognen lå trappen til toiletvognen. Politiet efterlyser vidner, der kan have set noget i løbet af natten og tidlig morgen i området omkring Marielyst Strandvej.
NAKSKOV: Mand truede med lægtehammer og koben
På Kløvervænget klokken 17.25 truede en 19-årig mand fra Fredericia en 17-årig ung kvinde fra Nakskov på livet med en lægtehammer og et koben. Forinden var den 17-årige også var blevet telefonisk truet. Efterfølgende er den 19-årige blevet anholdt og sigtet for trusler på livet.
NAKSKOV: Knallerttyveri førte til narkosigtelse
På A.R. Paulsens vej klokken 19.59 blev en 20-årig mand og en 23-årig mand anholdt og sigtet for narkosalg. Grunden til at politiet kunne foretage anholdelsen, var at den 20-årige kort forinden var brudt ind i et aflåst skur på adressen og havde stjålet en knallert. Et vidne havde opdaget tyven og holdt ham fast på stedet indtil politiet ankom. Da mændene blev visiteret blev der fundet 8.1 gram amfetamin fordelt i pølsemandsposer samt et kontantbeløb.
NYKØBING FALSTER: Gademusikant svært tilskadekommen efter grov vold
På Banegårdspladsen klokken 21.03 begik en 19-årig mand grov vold mod en udenlandsk 53-årig mand. Den 53-årige udenlandske mand, som ikke har fast bopæl i DK er angiveligt gademusikant og den 19-årige tog først mandens guitar fra ham og brugte den til at slå ham i hovedet med, og derefter sparkede han den 53-årige med et cirkelspark, så manden faldt om og slog hovedet i fliserne. Den 19-årige flygtede fra stedet, men blev på baggrund af vidneudsagn identificeret og anholdt. Det 53-årige offer er svært tilskadekommen indlagt på hospital. Den 19-årige er sigtet for grov vold og bliver fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling ved retten i Nykøbing Falster.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Horslunde | Langesøvej | Søndag 15.00 - tirsdag 20.00 | Ukendt |
Nakskov | Højrebyvej | Mandag 00.00 - tirsdag 13.27 | Brændeovn, komfur, vaskemaskine, spisebord |
Sakskøbing | Hjelmøvej | Tirsdag 12.24 | Kasser med kemiprodukter, dieselolie |
Slagelse | Pantholm | Mandag 14.10-14.25 | Mobiltelefon med diverse kort i coveret |
Slagelse | Kristinelundvej | Tirsdag 7.30-15.30 | Smykker og el-cykel |
Slagelse | Etterbjergvej | Tirsdag 11.30-14.00 | Smykker, armbåndsur |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Haslev | Karisevej | 8.39-13.30 | ATK | 419 | 18 | 70 | 129 |
3 klip 1 betinget frakendelse |
Maribo | Kirkevejen | 15.43-17.49 | ATK | 26 | 3 | 50 | 67 | |
Maribo | Østre Landevej | 18.38-22.03 | ATK | 183 | 5 | 50 | 81 | 2 klip |
Nakskov | Svingels Alle | 15.27-16.27 | ATK | 26 | 0 | 50 | ||
Rude | Møllebakkevej | 6.08-8.17 | ATK | 12 | 0 | 50 | ||
Skælskør | Sorøvej | 9.25-11.36 | ATK | 166 | 1 | 50 | 62 | |
Slagelse | Sdr. Ringgade | 10.30-12.34 | ATK | 894 | 0 | |||
Slagelse | Skælskørvej | 12.00-14.00 | Bestilt ATK | 241 | 7 | 50 | 68 | |
Søllested | Rødbyvej | 19.37-20.37 | ATK | 35 | 2 | 60 | 86 | 1 betinget frakendelse |
Vordingborg | Københavnsvej | 19.05-22.05 | Bestilt ATK | 390 | 15 | 60 | 104 | 1 betinget frakendelse |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet ikke standset påvirkede trafikanter.