Vil du arbejde målrettet med socialfaglige vurderinger og afgørelser? Vil du være med til at engagere og motivere familierne til at fastholde en tværfaglig udviklingsindsats med fokus på barnet og familiens trivsel? Så er denne stilling måske noget for dig!
Børn- og ungerådgivningen arbejder efter aldersspecialisering, som betyder at børneteamet beskæftiger sig med aldersgruppen 0-13 år og deres familier, mens ungeteamet beskæftiger sig med aldersgruppen 13- 23 år.
Vi arbejder løsningsfokuseret og vægter inddragelse og samarbejde med børnene, de unge og deres forældre højt. Vi håndterer den fulde sagsbehandling fra modtagelsen af første henvendelse/ underretning, til udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser, iværksættelse af støttende indsatser og opfølgning.
De mange forskelligartede opgaver gør Børn- og ungerådgivningen til en spændende og dynamisk arbejdsplads med gode muligheder for personlig såvel som faglig udvikling.
Om os
Børn- og Ungerådgivningen er en arbejdsplads, hvor det faglige niveau og det kollegiale samarbejde prioriteres højt sammen med en nærværende og tydelig ledelse.
Vi prioriterer og giver mulighed for:
- Indflydelse på tilrettelæggelse af egne arbejdsopgaver
- Supervision
- Ugentlige teammøder
- En grundig introduktion til arbejdet i Børn- og Ungerådgivningen. Hvis du er nyuddannet, bliver du tilknyttet vores introduktions- og mentorordning
- Mulighed for videreuddannelse - det er vores målsætning, at 75 procent af vores rådgivere har relevant videreuddannelse
- Mulighed for 1 ugentligt hjemmearbejdsdag efter endt introduktions- og mentorordning
- Mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstid (37 timer fordelt på 4 hverdage)
Om dig
Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler. Du er engageret, omstillingsparat, nysgerrig og har modet, lysten og evnen til at udføre et tidssvarende børnesyn samtidig med at du skal udføre din myndighedsfunktion.
Vi forventer, at du har gode formidlingsevner såvel skriftligt, som mundtligt. Du kan arbejde selvstændigt og struktureret og ikke mindst, kan bevare overblikket i en travl og uforudsigelig hverdag. Du har gyldigt kørekort.
Ansættelsesvilkår
Fast stilling i Ungeteamet på 37 timer om ugen.
Ansættelse hurtigst muligt eller pr. 1.12.2025
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse
Ved alle nyansættelser rekvireres straffeattest / børneattest, på den person der tilbydes stillingen.
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er den 26. oktober 2025.
Der afholdes ansættelsessamtale den 29. oktober 2025.
Yderligere oplysninger
Du kan kontakte Teamleder Lisa Schmidt-Hansen på tlf. 21 69 37 62 eller Souschef Michael Vinter Hansen på tlf. 41 67 38 01.
Lolland Kommune er en røgfri arbejdsplads. På www.lolland.dk (Lolland.dk) kan du læse mere om Lolland Kommune som arbejdsplads.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lolland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børn og Unge Rådgivning Vest, Skibsværftsvej, 4900 Nakskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-10-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/421d9e6b-9e89-42e3-89ab-b6c512c2b64f