Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Seneste nyt fra Nakskov - tirsdag den 11. maj

Profilbillede
dato

Nakskov er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

NÆSTVED: Tissede på gaden

Mandag klokken 15.57 fik politiet en anmeldelse om, at en der gik en mand i Ringstedgade, som virkede påvirket, og desuden havde han lige tisset på gaden. En politipatrulje fandt frem til en 55-årig mand, som blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

NYKØBING: Stjal fødevarer

Politiet blev mandag klokken 16.56 kaldt til Netto på Gedservej, hvor personalet tilbageholdt en butikstyv, der havde stjålet forskellige fødevarer for et beløb på i alt 84 kroner. Det var en 22-årig kvinde, der herefter blev sigtet for butikstyveri.

 

SLAGELSE: 38-årig anholdt efter røveri

En 38-årig mand blev anholdt mandag aften og forventes fremstillet i grundlovsforhør i retten i Næstved senere tirsdag. Anholdelsen skete kort efter et røveri, som blev begået i Netto på Ndr. Ringgade. Klokken 21.19 fik politiet en anmeldelse om, at en kunde havde købt noget energidrik og et par pakker snus, men da han skulle betale for varerne, havde han taget en kniv frem og truet kassemedarbejderen. Herefter stak "kunden" af ad Valbyvej. Politibetjentene genkendte imidlertid gerningsmanden ud fra overvågningen, og klokken 22.18 blev han anholdt på sin bopæl – hvor både energidrik og snus også befandt sig. Den 38-årige er sigtet for røveri, og da han i forbindelse med anholdelsen kastede en kniv mod den ene at betjentene, er han også sigtet for forsøg på vold mod politiet.

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Maribo Havesangervej Hus Tirsdag klokken 1.17 Ikke umiddelbart stjålet noget
Sakskøbing Mellemvang Hus Tirsdag klokken 3.30 Ikke umiddelbart stjålet noget

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Maribo Skelstrupvej Mandag klokken 10.35-11.35 ATK – bestilt færdselskontrol 17 - - - -
Næstved Vordingborgvej ved Depotvej Mandag klokken 12.50-13.50 ATK 218 5 70 km/t 109 km/t To klip
Vordingborg Ørslevvej Mandag klokken 7.58-9.00 ATK – bestilt færdselskontrol 110 15 50 km/t 77 km/t Et klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt
Vordingborg Sydmotorvejen Mandag klokken 14.00-19.30 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen, en for at overhale højre om, en for kørsel uden førerret og en bilejer blev sigtet for at overlade sin bil til en person uden kørekort. En blev afsløret i narkokørsel

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Næstved Grimstrupvej Mandag klokken 18.25 19-årig mand fra Næstved Narkokørsel
Vordingborg Sydmotorvejen Mandag klokken 15.50 22-årig mand fra Nakskov Narkokørsel

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi