Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra weekenden 15.-17. september

Profilbillede
dato

Nakskov er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

MARIBO: Brand i skur efter svejsearbejde

Brandvæsen og politi blev fredag klokken 16.29 kaldt til en ejendom uden for Maribo, hvor der var udbrudt brand i et skur. Der var en del røgudvikling fra skuret, men brandvæsenet fik i løbet af få minutter ilden under kontrol. Ilden er formentlig opstået efter brug af et svejseapparat, og en 38-årig mand blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven. Han står nu til en bøde på 3.000 kroner.

 

NÆSTVED: 19-årig mister livet i færdselsulykke

En 19-årig mand fra Tappernøje mistede fredag aften livet i en færdselsulykke, der skete på Bøgesøvej uden for Mogenstrup. Den 19-årige var på vej i østlig retning på motorcykel og i en blød kurve stødte han frontalt ind i en personbil med en 61-årig mand ved rattet. Den 61-årige kom ikke noget til ved ulykken, men den 19-årige blev erklæret død, da lægehelikopteren landede på stedet.

 

RØDBY: Havde ikke gyldig id – for anden gang

Politiets udlændingekontrolafdeling standsede i fredags klokken 21.30 i indrejsefeltet i Rødbyhavn en bus, der kom fra Tyskland. Her sad der en 36-årig udenlandsk mand, der ikke havde nogen former for rejselegitimation. Da det ikke var første gang, at manden forsøgte at rejse ind i landet uden id, blev han anholdt og sigtet efter udlændingeloven, og han kan nu vente et indrejseforbud.

 

TAPPERNØJE: Flere unge bilister samlet i Brøderup

Lørdag klokken 1.43 fik politiet en anmeldelse om, at der var noget gaderæs og larm i Brøderup, og en politipatrulje kørte kort efter forbi. Der var hverken ræs eller høj musik, men til gengæld var der seks køretøjer til stede og 12 unge i alderen 16-19 år. De fik en fornuftig snak med politibetjentene om at tage hensyn til omkringboende og til andre trafikanter.

 

VORDINGBORG: Havde hash i tasken

Lørdag klokken 18.17 tjekkede lokalpolitiet en mand, som sad på en bænk på Kuskevej i Vordingborg og røg. Det var en 24-årig mand fra Hedehusene, som viste sig at have flere klumper hash på i alt 15 gram i sin taske. Hashen blev konfiskeret, og den 24-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

SLAGELSE: Hash i bilen

En politipatrulje standsede lørdag klokken 19.46 op ved en bil på en p-plads på Jacob Dampes Vej i Slagelse. Der lugtede kraftigt af hash i bilen, og føreren og passageren i bilen blev visiteret. Her viste det sig, at passageren – en 25-årig mand fra lokalområdet – havde 213 gram hash på sig. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

NÆSTVED: Ville ikke oplyse navn

En 22-årig mand fra Holme-Olstrup blev tidligt søndag morgen sigtet for overtrædelse af retsplejeloven. Den 22-årige blev truffet af politiet i Ramsherred i Næstved, men da politibetjentene spurgte efter hans navn og fødselsdag, ville han ikke oplyse det. Han blev derfor anholdt klokken 4.23, og først ved visitationen på politistationen i Næstved dukkede et kørekort frem, så den 22-åriges identitet blev fastlagt. Han blev løsladt igen umiddelbart efter.

 

NYKØBING: Tre anholdt efter indbrud

Politiet fik søndag morgen en anmeldelse om, at der havde været indbrud i et sommerhus på Gravandvej ved Elkenøre Strand. Vidner havde set to mænd skubbe afsted med en trillebør på diget, men da de blev opdaget, stak mændene af og forsvandt i en bil. På grund af vidneforklaringer blev bilen standset klokken 10.17, og føreren – en 30-årig mand fra Nykøbing – blev anholdt. En narkometertest gav udslag for cannabis, så han blev sigtet for kørsel i påvirket tilstand, og han blev også sigtet for indbrud. Politiets efterforskning førte natten til mandag til anholdelse af yderligere en 26-årig mand og en 29-årig mand, begge fra Nykøbing. De er sigtet for at stå bag en stribe indbrud, og de fremstilles mandag i grundlovsforhør.

 

RØDBYHAVN: Anabolske steroider i tasken

Toldstyrelsen kontrollede søndag formiddag de rejsende, som kom i land fra færgen i Rødbyhavn, og i en udenlandsk bil med tre udenlandske mænd blev der fundet 103 tabletter med anabolske steroider. En 32-årig udenlandsk mand blev sigtet for overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler, og han fik en bøde på 2.500 kroner, som han betalte, inden han kunne køre videre.

 

RØDBYHAVN: Far sigtet for at ville tage datteren med til udlandet

Politiets udlændingekontrol tjekkede søndag de rejsende, som skulle med færgen fra Rødbyhavn. En 57-årig mand fra Karise sad i en bil sammen med sin 13-årige datter, og en kontrol af den 57-årige afslørede, at han var frakendt retten til samvær med datteren. Derfor blev han anholdt klokken 12.11 og sigtet for overtrædelse af straffelovens § 215, der handler om unddragelse af forældremyndighed. Den anholdte fremstilles i grundlovsforhør mandag, mens den 13-årige pige er overført til de sociale myndigheder.

 

SLAGELSE: Blev sat af på motorvejen

Søndag klokken 18.15 fik politiet en anmeldelse fra flere trafikanter, der havde set en mand gå i nødsporet på Vestmotorvejen ved Slagelse. En politipatrulje rykkede ud og fandt frem til en 36-årig mand fra Slagelse. Han forklarede, at han havde været ude at køre med sin kone, men var blevet sat af på motorvejen. Der er ingen oplysninger om, hvad årsagen var til, at han blev sat af … Den 36-årige blev hjulpet frem til den nærmeste afkørsel.

 

SLAGELSE: Stjal chips

Politiet blev søndag klokken 20.00 kaldt til et supermarked i Korsgade i Slagelse, som havde besøg af en påvirket kvinde, der havde fyldt en kurv med forskellige varer, som hun havde taget med ud af butikken uden at betale for dem. Det var en 56-årig kvinde fra byen, som havde stjålet chips, beklædning og en pakke viskestykker, og hun blev herefter sigtet for butikstyveri og bortvist fra forretningen.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Dianalund Holbergsvej Lørdag kl. 12.00 – 16.00 Guldskeer
Fjenneslev Tornemarksvej Lørdag kl. 17.00 – 9.30 Cykler, fiskegrej, værktøj, alkohol mv.
Kalvehave Viemose Gade Torsdag kl. 9.30 – 11.30 Smykker
Næstved Kildemarksvej Fredag kl. 11.00 – 17.50 Lamper, stole, malerier, tøj mv.
Næstved Kildemarksvej Søndag kl. 3.46 Vides endnu ikke
Slagelse Valmuevej Fredag kl. 12.00 – 13.00 Vides endnu ikke
Slagelse Valbyvej Torsdag kl. 17.00 – 22.30 Taske med personlige kort.
Slagelse Rosenhaven Søndag kl. 0.15 – 4.30 Bilplejeprodukter og en tablet
Slagelse Rosenkildevej Søndag kl. 18.30 – 21.20 Kontanter
Øster-Ulslev Holebyvej Søndag kl. 17.30 – 19.55 Medicin og smykker

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt km/t Hurtigste km/t Klip
Dannemare Diget Søndag kl. 14.31 – 15.01 ATK 5 0 - - -
Faxe Køgevej Lørdag kl. 17.07 – 22.30 ATK 441 49 60 106 11 klip og en betinget frakendelse
Haslev Karisevej, Dalby Fredag kl. 16.13 – 18.13 ATK – bestilt hastighedskontrol 211 7 50 65 -
Haslev Skuderløsevej Søndag kl. 14.08 – 19.30 ATK – bestilt hastighedskontrol 244 38 40 73 1 klip og en betinget frakendelse
Karise Dalbyvej Fredag kl. 18.56 – 21.30 ATK 98 7 80 110 1 klip
Nakskov Maribovej Fredag kl. 21.10 – 23.59 ATK 88 16 50 71 1 klip
Nakskov Maribovej Lørdag kl. 0.00 – 1.10 ATK 20 6 50 84 2 klip
Rødby Sydmotorvejen Lørdag kl. 20.15 – 23.59 ATK 432 32 110 163 3 klip
Rødby Sydmotorvejen Søndag kl. 0.00 – 1.10 ATK 38 3 110 139 -
Rødby Sydmotorvejen Søndag kl. 16.13 – 17.10 ATK 200 3 110 126 -
Rødby Sydmotorvejen Søndag kl. 17.38 – 20.13 ATK 287 8 110 140 -
Skælskør Sorø Landevej Fredag kl. 8.01 – 12.01 ATK 210 8 50 69 1 klip
Slagelse Slagelse Landevej Lørdag kl. 14.03 – 19.30 ATK 1913 29 80 107 -
Sorø Vestmotorvejen Søndag kl. 13.31 – 19.25 ATK 12371 58 130 162 -
Søllested Græshavevej Lørdag kl. 17.50 – 18.40 ATK - - - - -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Haslev Flere steder Lørdag kl. 2.15 – 3.00 Tre køretøjer standset, men alle havde sagerne i orden.
Karise Karisevej Fredag kl. 8.59 – 10.05 To talte i håndholdt mobiltelefon, og derfor står de begge til et klip i kørekortet.
Lolland Sydmotorvejen Fredag kl. 9.25 – 11.25 Alle kørte pænt
Rønnede Vordingborgvej Fredag kl. 7.46 – 8.47 En bilist blev målt til at køre så hurtigt, at han står til et klip i kørekortet.

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Haslev Søndergade Lørdag kl. 17.38 48-årig mand med ukendt adresse Spirituskørsel
Idestrup Sildestrup Øvej Søndag kl. 10.17 30-årig mand fra Nykøbing F. Kørsel i påvirket tilstand
Lundby Præstø Landevej Lørdag kl. 17.30 46-årig mand fra Næstved Spirituskørsel
Nykøbing F. Brovejen Mandag kl. 1.20 26-årig mand fra Nykøbing F. Kørsel i påvirket tilstand
Næstved Lupinvej Søndag kl. 2.33 26-årig mand fra Næstved Spirituskørsel og kørsel i påvirket tilstand
Næstved Sct. Mortens gade Fredag kl. 16.45 25-årig mand med ukendt adresse Kørsel i påvirket tilstand
Næstved Slagkildevej Fredag kl. 17.27 26-årig mand fra Næstved Kørsel i påvirket tilstand. Den 26-årige havde en joint med og blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
Vordingborg Københavnsvej Søndag kl. 16.00 76-årig mand fra Vordingborg Spirituskørsel

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi