En 15-årig dreng fra Søllested kørte torsdag klokken 17.33 på Valdemarsvej lidt uden for Nakskov på sin knallert. Han kom ud i rabatten, og det gjorde, at forakslen på knallerten røg af, og det samme gjorde den 15-årige, som landede i græsset. Da politiet ankom, virkede den 15-årige påvirket og lugtede af spiritus, så han blev sigtet for spirituskørsel. Den 15-årige havde ikke noget knallertkørekort, så han blev også sigtet for kørsel uden førerret, og da knallerten hverken var forsikret eller indregistreret, blev han også sigtet for disse overtrædelser. Han blev kørt til behandling for sine knubs på sygehuset i Nykøbing.
Tabte forakslen på knallerten
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi