I sidste uge fremlagde studerende i landskabsarkitektur forslag for Nakskov bymidte. Tre grupper har siden september arbejdet i kurset Byplan Studio på Københavns Universitet med analyse, vision, strategi, projekt og plan. De færdige projekter blev præsenteret på Nakskov Bibliotek og kan nu ses online på https://byplanstudio.wordpress.com
De tre projekter fokuserer på forskellige dele af bymidten. Projektet ”Nakskov Havnepromenade – Hvor byen møder vandet” vil binde byens historiske kvaliteter sammen med indbydende byrum, øget trafiksikkerhed på Havnegade og nye attraktive boliger tæt på vandet og bymidten. Projektet "Nakskov møder dig" omhandler udviklingen af Nakskovs stationsområde som et samlet
ankomst- og forbindelsespunkt mellem bymidten og de omkringliggende bolig- og skoleområder; og projektet "Det Grønne Strøg" foreslår etableringen af en sammenhængende grøn forbindelse, der styrker forbindelsen mellem bymidten og den nordlige del af Nakskov ved campus.
Kurset er nu afsluttet, men underviserene er også involveret i et forskningsprojekt om bymidter i mindre byer. Hvis du bor i Nakskov bymidte og har lyst ti at fortælle forskerholdet hvordan det er at bo i bymidten, vil de meget gerne høre fra dig med hjælpe at et spørgeskema som findes her: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=TELR153DLJ12