Tyveri fra entreprenørvirksomhed i Nakskov opklaret med Facebook-hjælp

dato

Natten til søndag blev der stjålet værktøj fra en entreprenørvirksomhed i Nakskov. I løbet af søndagen opdagede en medarbejder fra firmaet, at det stjålne værktøj var sat til salg på Facebook. Der blev hurtigt lavet en aftale med sælgeren, og køber og sælger mødtes søndag eftermiddag.

Politiet blev tilkaldt til mødet, hvor de anholdt en 40-årig mand fra Lolland. Manden blev sigtet for tyveriet af værktøjet. Det viste sig også, at knallerten, han kørte på, var stjålet fra en adresse i Nakskov i slutningen af september, og han blev derfor også sigtet for dette tyveri.

Den 40-årige blev taget med til afhøring på politistationen i Nakskov. Undervejs brugte han fornærmende gloser over for en politibetjent, hvilket resulterede i endnu en sigtelse for fornærmelig tiltale. Efter afhøringen blev han løsladt klokken 16.05.

Kilde: Politiets Døgnrapport