Administrativ medarbejder søges til Lolland Sprogskole i et dynamisk og imødekommende team

dato

Har du flair for at arbejde med mennesker, og har du lyst til at være en del af vores administrative team? Så har vi en ledig stilling som administrativ medarbejder hos Lolland Sprogskole.

Om os

Lolland Sprogskole er en kommunal sprogskole med afdelinger i Maribo og Nakskov, og vi er organiseret under Sektor for Arbejdsmarked og Borgerservice, hvilket giver gode muligheder for at medvirke til, at flest mulige også får et fodfæste på arbejdsmarkedet.

På Lolland Sprogskole er vi gode til at samarbejde og hjælpe hinanden. Vi underviser alle typer af mennesker - lige fra den ældre, der aldrig har gået i skole, til ingeniøren, der arbejder i lokalområdet. Det stiller store krav til vores evne til at favne og tale med alle typer af mennesker. Som administrativ medarbejder er du i høj grad skolens ansigt udadtil, og det er vigtigt, at alle behandles med respekt og tillid.

Du vil i dit daglige arbejde have kontakt med mange forskellige mennesker, og det er derfor vigtigt, at du har lyst til personlig kontakt med kursisterne.

Du vil skulle sidde på et kontor, som du noget af tiden deler med dine administrative kollegaer, og der vil være ”åben dør” forstået på den måde, at der i nogle perioder er åbent for personlige henvendelser fra kursisterne. Endelig er kontoret også et sted, hvor underviserne en gang imellem kommer for at spørge om noget.

Lolland Sprogskole er vækstet meget de seneste år, og pr. 1.1.26 har vi indgået driftsoverenskomst med VUC på FVU-området. Dette sammenholdt med fortsat tilgang på Danskuddannelsesområdet gør, at vi søger en ny kollega, der har lyst til at være en del af vores administrative team. Der er tale om en fast stilling på fuldtid. Stillingen er til besættelse pr. 1.6.26 eller snarest derefter.

Om stillingen

Da vi oplever øget tilgang af nye kursister, forestiller vi os, at en ny kollega kommer til at bidrage med opgaven kursistadministration. Det er en bred betegnelse, men det kan fx være, at du får ansvaret for den administrative del af prøveafvikling eller optag af nye kursister. Derudover har vi behov for en blæksprutte med det helt rette overblik til at få vores voksende vikardækningsopgave til at flyde i samarbejde med underviserne. Uanset hvordan dine opgaver sættes sammen, skal du være indstillet på at være en del af en skole i rivende udvikling, og netop derfor vil det kun være et plus, hvis du kan bidrage ind i vores proces med optimering af arbejdsgange.

Du vil indgå i et team bestående af i alt 22 sprogskolelærere, 2 faglige koordinatorer, 4 administrative medarbejdere samt en daglig leder. Der er et tæt samarbejde med Integrationsteamet i Jobcenter Lolland, samt sektoren i øvrigt. Lolland Sprogskole har både dag- og aftenundervisning, hvorfor du må forvente at have arbejdstid til kl. 17.30 en dag om ugen, ligesom administrationen skiftes til at møde ind kl. 7 for at tage imod sygemeldinger. Derudover må du forvente ikke at få en fast plads, men i stedet møde ind på begge afdelinger hen over ugen.

Dine opgaver

  • Daglig kursistadministration – særligt på vores FVU-aktivitet.
  • Koordinering og opfølgning i forbindelse med vikardækning og særskemaer ift. fx emneuge.
  • Opfølgning på kursisters fravær i samarbejde med underviser.
  • Mindre opgaver indenfor økonomi, herunder dialog med revisor ift. FVU.
  • Understøtte den interne kommunikation på skolen i samarbejde med ledelse og faglige koordinatorer
  • Være med til at videreudvikle det administrative arbejde på skolen i samarbejde med kollegaer og ledelse.
  • Indgå i et tæt samarbejde med kollegerne i jobcentret.

Forventninger til dig
  • Du uddannet kontorassistent, gerne indenfor offentlig administration, eller med administrativ erfaring fra skoleverdenen.
  • Du har muligvis erfaring med at arbejde i vores kursistadministrationssystem LUDUS herunder LUDUS-kerne.
  • Du har flair for IT både ift. drift, udvikling og videreformidling.
  • Du er udadvendt, tillidsvækkende, imødekommende og forstår at møde kursisterne i øjenhøjde.
  • Du er pragmatisk anlagt, god til at omstille dig, kan holde hovedet koldt og har en god portion humor.
  • Du arbejder struktureret og selvstændigt, men stadig i samspil med dine kollegaer.
  • Du taler og skriver engelsk, og er ikke bange for at tage telefoner eller betjene kursister, der ikke mestrer dansk optimalt endnu.

Vi tilbyder
  • En arbejdsplads med god stemning og højt humør.
  • Mulighed for hjemmearbejde efter aftale, samt indflydelse på egen hverdag.
  • Godt kollegaskab.
  • Værdibaseret ledelse ud fra Lolland Kommunes fire værdier: Kompetence, tillid, åbenhed, fairness.

Yderligere information

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du rette henvendelse til sprogskoleleder Christina Grace Adamsson på telefon 24 99 16 96.

Ansættelsesvilkår

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Ansøgningsproces

Ansøgningsfrist er onsdag d. 15. april, og samtaler afholdes onsdag d. 22. april.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lolland Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Lolland Sprogskole, Søvej, 4900 Nakskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/68d8b2f1-b229-41da-8565-53b3d653fe4b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet