Alsidig malerlærling søges til Nordic Sugar i Nakskov

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Til Nordic Sugar’s fabrik i Nakskov søger vi en malerlærling som har mod på at kaste sig ud i en industrivirksomhed med diverse istandsættelse- og vedligeholdelsesopgaver i malerfaget.

Hvem er vi:
På vores fabrik i Nakskov produceres der i produktionsperioden (sukkerkampagnen), op imod 100 tons sukker i timen. Sukkerkampagnen løber fra medio september til medio januar. I denne periode kører vi kontinuerlig 3-holdsdrift. Kampagnen er en intensiv periode med fokus på produktionsparametre og på optimal drift af produktionsapparatet.

Uden for produktionsperioden (mellemkampagnen) er hovedarbejdsområderne vedligehold, implementering af investeringer, planlægning af næste års sukkerproduktion samt kompetenceudvikling.  Vi har konstant store renoverings- og vedligeholdelsesprojekter og der lægges her stor vægt og fokus på arbejds- og produktsikkerhed.

Der investeres hvert år i energibesparelser og miljøforbedringer for at fremtidssikre fabrikken i Nakskov. Den faste medarbejderstab er på ca. 170 medarbejdere året rundt.

Jobbet:
Som malerlærling i Serviceafdelingen, vil du - i samarbejde med vores faglærte maler - arbejde med forskellige til faget hørende opgaver. Vi er en stor fabrik, og derfor kan der være både store og små projekter som du bliver involveret i – også på tværs af faggrupper. Det er en fordel hvis du er ’handy’ og kan være fleksibel mht. arbejdsopgaver, da vi er et team der hjælper hinanden med at løse de opgaver der kommer løbende. Vores team i Serviceafdelingen består af 12 dygtige kollegaer inklusiv vores vægtere.

 

Din profil:

  • Du er i gang eller påtænker at gå i gang med maleruddannelsen

  • Du er serviceminded, fleksibel og åben for at lære nyt

  • Du er selvstændig, samtidig med at du er samarbejdsvillig

  • I dit arbejde er du omhyggelig og kvalitetsbevidst

 

Det er ikke vigtigt for os om du er voksen eller ung så længe du har lyst til at lære faget og er vedholdende og engageret. Vi forudsætter selvfølgelig at du besidder godt humør, er stabil og har lyst til at deltage i Serviceafdelingens positive tilgang til opgaverne.

 

At være i lære hos Nordic Sugar
Som lærling i Nordic Sugar har du mulighed for at få en læreplads med fokus på dine faglige læringsmål og hvor du lære at begå dig i en international organisation. Din uddannelse er dit primære fokus og vi understøtter din udvikling og giver dig de redskaber du har brug for – både udenfor arbejdspladsen og på skolebænken. 

Vi tilbyder:
Vi tilbyder dig en spændende og varierende hverdag med fagligt kompetente og inspirerende kolleger i en virksomhed, hvor ikke en dag er ens. Du får løn ift. overenskomst, samt kvalifikationsløn, pensionsordning, tøjpakke og helbredssikring.  Vi har gode kantineforhold og personalearrangementer. Endvidere giver vi mulighed for udvikling af dine faglige og personlige kompetencer. Vi har en åben, uformel og humoristisk omgangstone.

Er du interesseret i at blive en del af holdet?
Så hører vi gerne fra dig – Vi gør opmærksom på, at vi løbende afholder samtaler, så send din ansøgning og CV snarest. Alt efter din livssituation er det også muligt at komme i praktik og finde ud af om det er noget for dig.

 

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Arbejdsleder Henrik Vilhelmsen på tlf. 2469 8674 eller HR Junior Partner Morten Bendix Rasmussen på 2223 1978.

 

Vi ser frem til at høre fra dig

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lolland Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

NORDIC SUGAR A/S Nakskov, Tietgensvej, 4900 Nakskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5930103

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet