BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du arbejde målrettet med socialfaglige vurderinger og afgørelser? Vil du være med til at engagere og motivere familierne til at fastholde en tværfaglig udviklingsindsats med fokus på barnet og familiens trivsel? Så er denne stilling måske noget for dig!
I Børn- og Ungerådgivningen arbejdes der efter aldersspecialisering, som betyder at Børneteamet beskæftiger sig med aldersgruppen 0-13 år og deres familier og Ungeteamet med unge over 13 år og deres familier. Handicapteamet beskæftiger sig med aldersgruppen 0-18 år med funktionsnedsættelse.
Vi arbejder løsningsfokuseret og vægter dialog og samarbejde med børnene/de unge og deres forældre højt. Vi håndterer den fulde sagsbehandling fra modtagelse af underretning (§ 11-forløb), til udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser, iværksættelse af foranstaltninger, udarbejdelse af handleplaner samt opfølgning.
De mange forskelligartede opgaver gør Børn- og Ungerådgivningen til en spændende arbejdsplads. Ud over et tæt samarbejde med dine kolleger i Børn- og Ungerådgivningen prioriterer vi det samskabende og tværfaglige samarbejde højt.
Om osBørn- og Ungerådgivningen er en arbejdsplads, hvor det faglige niveau og det kollegiale samarbejde prioriteres højt sammen med en nærværende og tydelig ledelse.
Vi prioriterer og giver mulighed for:
- Indflydelse på tilrettelæggelse af egne arbejdsopgaver
- Supervision
- Ugentlige teammøder
- En grundig introduktion til arbejdet i Børn- og Ungerådgivningen. Hvis du er nyuddannet bliver du tilknyttet vores introduktions- og mentorordning
- Mulighed for videreuddannelse - det er vores målsætning, at 75 procent af vores rådgivere har relevant videreuddannelse
- Mulighed for 1 ugentligt hjemmearbejdsdag efter endt introduktions- og mentorordning
- Mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstid (37 timer fordelt på 4 hverdage)
Børn- og Ungerådgivningen i Lolland Kommune er fordelt på to adresser. En i Maribo og en i Nakskov. Dit tjenestested vil være i Nakskov.
Rådgiver Dina Skov Nielsen udtaler:
"Vi har et godt kollegaskab på tværs af vores tre teams. Et kollegaskab der har stor betydning for, at man har lyst til at møde og trives, når man går på arbejde. Især det sociale sammenhold er med til at opveje for den lange køretur nogle af os har til kontoret. Vi kører gerne langt for et godt arbejdsmiljø".
Rådgiver Kathrine Halberg Pedersen (billede) udtaler:
"Jeg er rigtig glad for mit arbejde i Børn- og Ungerådgivningen, hvor jeg sætter pris på mine fantastiske kollegaer.
Vi har et tæt samarbejde i hverdagen, hvor vi hjælper hinanden på kryds og på tværs. Det er noget af det, som jeg virkelig sætter pris på i en travl og udfordrende hverdag".
Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler. Du er engageret, omstillingsparat, nysgerrig og har modet, lysten og evnen til at agere i en myndighedsrolle.
Vi forventer, at du har gode formidlingsevner såvel skriftligt, som mundtligt. Du kan arbejde selvstændigt og struktureret og ikke mindst, kan bevare overblikket i en travl og uforudsigelig hverdag. Du har gyldigt kørekort.
AnsættelsesvilkårDet er en fast stilling i Børneteamet på 37 timer om ugen. Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst på grundlag af kvalifikationer og erfaringer. Der ydes desuden et fleksibilitetstillæg. Ved alle nyansættelser rekvireres straffeattest / børneattest.
AnsættelseDer afholdes løbende samtaler, og ansættelse sker når den rigtige kandidat er fundet. Ansættelse hurtigst muligt og senest den 1. august 2023
Yderligere oplysningerDu kan kontakte Teamleder Lisa på tlf. 54 67 60 01.
Lolland Kommune er en røgfri arbejdsplads. På www.lolland.dk kan du læse mere om Lolland Kommune som arbejdsplads.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c7187559)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lolland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Lolland Kommune - Børn & Unge Rådgivning Vest, Skibsværftsvej, 4900 Nakskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=c7187559&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5831100