Byskolens SFO søger to pædagoger

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at styrke børns fritidsliv? Kan du se muligheder og potentiale i alle børn, og har du blik for deres læring, udvikling, trivsel og behov for omsorg? Sætter du barren højt ift. din egen faglighed og udvikling, så er du måske vores nye SFO pædagog på Byskolen!  Vi søger lige nu to nye pædagoger! 

Vi søger dig...

... der med engagement og erfaring ønsker at være med til at udvikle Byskolens SFO. Du kan ud fra et legende og lærende samspil understøtte børn, så de udfolder deres potentiale både personligt, fagligt og socialt.

Du bliver en del af et engageret indskolings- og SFO team, der brænder for at gøre en forskel for vores børn/elever. Vi er et rart sted at være og arbejder med mangfoldighed og nærvær som en styrke i det pædagogiske arbejde. Hovedbeskæftigelsen vil være i SFO, men der vil også være timer i skoledelen,  Så kompetencer og motivation til at indgå i understøttende undervisning og teamsamarbejdet vil blive vægtet. Den understøttende undervisning kunne f.eks. være idræt, musik, billedkunst i 0.-3.klasse.

Byskolen er en multikulturel skole med ca. 400 elever fra 0.-10.klasse fordelt i 3 forskellige huse, placeret rundt om jernbanestationen i Nakskov . Vi arbejder ud fra børnesynet; "Børn gør det rigtige, hvis de kan" og grundtanken "alle børn har ret til et skole- og fritidsliv, hvor de føler sig som en del af fællesskabet, uanset deres kulturelle og sociale baggrund". Byskolen er en mangfoldig skole - vi afspejler det omkringliggende samfund, hvilket vi er stolte af!

På Byskolen består ledelsesteamet af en Indskolings-/SFO leder, en afdelingsleder og en skoleleder. Vi bestræber os på, at du som medarbejder hos os får en tæt relation til din nærmeste leder og vores indsatsområde 2023/24 er observation, refleksion og feedback på din pædagogiske praksis. Vi anvender Familiedialog som en del af den tidlige indsats.

Vi stiller krav til både personlige, faglige og pædagogiske kompetencer, men omvendt kommer du aldrig til at stå alene. Der vil altid  være mulighed for at få sparing og vejledning.

Vi forventer at du:
  • er uddannet pædagog med særlig interesse i inklusionsarbejde
  • kan indgå i skolens understøttende undervisning
  • er fagligt solidt funderet
  • kan anvende digitale værktøjer i forskellige opgaveløsninger
  • har interesse for bevægelse, udeliv og natur
  • er velformuleret både mundtligt og skriftligt
  • er en teamplayer og vil bidrage positivt til det kollegiale samarbejde
  • kan være igangsætter og tovholder på aktiviteter i skole og SFO
Vi tilbyder:
  • En skole og SFO med dygtige pædagoger og lærere samt en tydelig dedikeret ledelse. 
  • En humørfyldt og engageret personalegruppe på 8 pædagoger og 10 lærere
  • Gode udearealer med bålhytte, boldbane mm.
  • En skole & SFO med fokus på det enkelte barns faglige og sociale kompetencer
  • En udviklingsorientereret skole og SFO med engagerede medarbejdere i et godt arbejdsmiljø 
Vil du vide mere...

... så er du velkommen til at kontakte Indskolingsleder Kim Jensen på tlf. 20 41 83 56, hvor du også har mulighed for at aftale tid til besøg.

Ansøgningsproces

Hvis du finder ovenstående interessant, så send os din ansøgning via nedenstående link senest mandag den 21. august 2023 kl. 23.59. Samtaler afholdes i slutningen i uge 34

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis. 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Der er tale om 2 faste stillinger på 37 timer ugentligt med ansættelse den 1. oktober 2023 eller hurtigst muligt.

Samtaler vil finde sted i slutningen af uge 34. 

Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet børneattest samt straffeattest på den person, der tilbydes stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ea4effc7)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lolland Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Lolland Kommune - SFO Byskolen, A. E. Hansensvej, 4900 Nakskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=ea4effc7&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5881034

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet