BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Så kan du nu starte din karriere som kontorelev hos Vestas Vingefabrik Nakskov.
Hos Vestas har vi både din faglige og personlige udvikling i fokus, og samtidig vil du være en del af et selskab, der er kåret til den mest bæredygtige i verden.
I Vestas har vi travlt, og vi opstarter lige nu 2 kontorelev stillinger til at understøtte vores administration og processer. Vestas er ledende inden for sit felt i levering af grønne energiløsninger, og vores vision er at forsyne hele verden med grøn energi. I Nakskov producerer vi blandt andet vingerne til verdens største vindmølle.
Elev hos os
Som elev i Vestas i Nakskov vil du få en to-årig kontoruddannelse, der giver dig en bred administrativ profil, hvor du kombinerer skoleforløb med en teoretisk uddannelse og praktiske erfaringer med at styre en fabrik. Du vil få opgaver, der løbende understøtter især den øverste ledelse på fabrikken, og du vil blive en vigtig praktisk sparringspartner i forhold til udførelse og administrative processer i dagligdagen.
Under dit forløb får du løn efter Industriens Overenskomst for Funktionærer. Du vil løbende afslutte fag på skolen, og herefter til eksamen, der giver dig dit lærebrev som kontoruddannet. Efter forløbet vil du få en stærk profil som PA (Personal Assistent) fra en global og markedsførende virksomhed, og vi har løbende stillinger både lokalt, nationalt og globalt, som du vil kunne have en fordel i at søge. Du opnår kompetencer inden for reception, administration, samt udføre og facilitere administrative processer, og være grundigt trænet i at fungere som personlig assistent for ledelsen i små og store virksomheder.
Ansvarsområder
Vores 2 fremtidige kollegaer vil skulle forvente at have;
- opgaver i understøttelsen af vores ledelse, herunder som sekretær ved diverse møder og udvalg,
- opgaver i vores reception, herunder som vært i modtagelsen af kunder og gæster, for eksempel ved rundvisninger og introduktion i sikkerhedsforskrifter,
- opgaver i håndtering af dagligt arbejdsmiljøarbejde, sat det forebyggende arbejde i vores Health, Safety and Environment Department (HSE),
- administrative opgaver i vores lagerstyring, og øvrig logistikstyring,
- samt opgaver i vores træningsafdeling, blandt i forhold til onboarding og oplæring af medarbejdere
Kvalifikationer
Det vigtigste for at lykkes i stillingen er din personlighed og holdning til dine opgaver. Det er vigtigere, a du har gåpåmod og drivkraft og en vilje til at finde løsninger, når der er udfordringer, end hvad du ellers har af baggrund og erfaringer.
Det vil det være en fordel, men ikke et krav, hvis man har en gymnasial uddannelse, som HHX, STX, HF eller EUX, men lignende erhvervserfaring fra et kontormiljø kan også være godt.
Det afgørende er dog din person, og så vil vi sammen opbygge de rigtige kompetencer og erfaringer.
På fabrikken i Nakskov taler vi dansk, men som en global virksomhed vil en stor del af vores kommunikation foregå på engelsk. Det vil derfor også være en fordel med gode færdigheder i engelsk, både mundtligt og skriftligt.
I Vestas ser vi værdien i mangfoldighed og diversitet og vi tror oprigtigt på, at det skaber de gode løsninger med forskellige perspektiver. Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, køn, nationalitet, eller personlige overbevisninger.
Vi tilbyder
Som elev hos Vestas starter du en spændende rejse, hvor din udvikling er i fokus. Det vil sikre dig et solidt fundament for din videre karriere. Du vil blive mødt med et godt introprogram, og i takt med din læring og udvikling vil dine arbejdsopgaver blive tilpasset dine kompetencer og interesser. Du vil løbende have en mentor, som følger dig og kan give sparring i forhold til for eksempel skoleopgaver og hverdagens udfordringer på fabrikken. Du vil ydermere få et elevnetværk, ikke kun på skolen, men blandt alle kontorelever i Vestas.
Vi går meget op i balancen mellem privat og arbejdsliv, og sammen finder vi et forløb der passer i forhold til din situation og Vestas’ behov.
Afhængig af dine ønsker, kan et elevforløb hos os blive startskuddet til en international karriere, da Vestas har aktiviteter i hele verden.
Kontakt og yderligere information
Hvis du synes at ovenstående lyder spændende, så er du velkommen til at kontakte os både før og efter at du har sendt en ansøgning.
For spørgsmål omkring forløb, uddannelse, ansættelse og øvrige forventninger herom, kontakt P&C Business Partner Dennis Bak på tlf. 26 69 29 57 eller mail debib@vestas.com
For spørgsmål omkring arbejdsopgaver og arbejdsforhold, kontakt HSE Manager Mia Bentley på tlf. 52 21 67 39 eller mail miiab@vestas.com
Ansøgningsfrist er 28. juni 2023, kl. 23:00, men vi indkalder løbende til samtale, og lukker stillingen når vi har de rigtige kandidater. Fabrikken holder sommerlukket i uger 29 til 31, så ansættelsesstart er mandag den 7. august, med et introforløb på skolen den 14. august.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lolland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vestas Manufacturing A/S, Vingevej, 4900 Nakskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://careers.vestas.com/job/Kontorelev/948034801/
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856524