BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Lolland Ungdomsskole søger en medarbejder til en bred vifte af opgaver bl.a. eventplanlægning/afvikling, kommunikation (PR og SoMe) og udvikling af ungdomsskolens generelle tilbud sammen med vores unge deltagere.
Om jobbetDu vil blive projektleder for nuværende og fremtidige projekter, ligesom du vil indgå i relevante netværk med vores samarbejdspartnere bl.a. folke- og privatskoler, kulturafdelingen, ungerådet, musikskolen, Nakskov 2030 m.fl.
Du får også til opgave at udvikle og drive Lolland Ungdomsskoles internationale tiltag. Vi ønsker at give unge på Lolland større indsigt i eget liv, gennem internationalt udsyn gennem udvekslinger, udenlandske besøg, frivilligordninger m.m. erfaring med fondsansøgninger er et plus i denne sammenhæng.
I Lolland Ungdomsskole hylder vi ungeinvolvering og mener, at det bedste tilbud til unge - skabes af unge. Det er derfor en fordel hvis du har interesse for – og/eller erfaring med – Ungeinvolveringsprocesser.
Der er stor frihed og fleksibilitet i forhold til arbejdstid og –sted. Dog må der forventes arbejdstid i eftermiddag og aftentimerne, da Ungdomsskolens aktiviteter ligger i vores unges fritid.
Vi forventer at du:- Har personlige visioner og mål for arbejde med vores unge
- Vil være opsøgende ift. at skabe nye aktiviteter i og uden for Ungdomsskolen
- Vil byde ind og tage ansvar for den pædagogiske udvikling af Lolland Ungdomsskole
- Er relationsskabende på en autentisk måde
- Er indstillet på, at en del af jobbet forgår aften- og weekendtimerne
Din baggrund er ikke afgørende, da vi tror på styrken ved en "bredt" sammensat personalegruppe.
Vi kan tilbyde dig:- Fantastiske faciliteter både inde og ude, f.eks. musikrum, diskotek, sportshal, krearum, parkouranlæg, E-sport, multibane og meget mere
- Stor indflydelse på dine arbejdsopgaver
- Mulighed for sparring og samarbejde med Ungdomsskolens personale og ledelse, såsom klubfolk, holdundervisere og lærere m.fl.
- God mulighed for kompetenceudvikling/efteruddannelse
- En velbesøgt ungdomsskole, hvor vi aktivt involverer de unge i den daglige drift og i de længerevarende projekter
- Engagerede kollegaer og ledere, der brænder for arbejdet med unge mennesker
Læs mere om Lolland Ungdomsskole vores hjemmeside (lollandungdomsskole.dk).
Løn- og ansættelsesvilkårLøn og ansættelse efter relevant overenskomst og principperne om lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest på den person, der tilbydes ansættelse.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og senest 1. december. Lolland Ungdomsskole dækker hele øen og har matrikler i Maribo, Rødby og Nakskov, ligesom der vil være mange møder "ude i byen". Vi forestiller os, at din primære "kontorplads" er i Nakskov.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 31. oktober 2023.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen er du velkommen til at kontakte Viceungdomsskoleleder Morten Romme på telefon 24 47 04 98, eller moro@lolland.dk, dog ikke i uge 42, hvor administrationen er ferielukket.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=3367eca7)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lolland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Lolland Kommune - Lolland Ungdomsskole, Gyvelvej, 4900 Nakskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928251