Pædagog til Ekstern grupper, Familiecenter Toftegård

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du udviklingsorienteret, og er din faglighed rettet mod børn og unge med omsorgssvigt og/eller udviklingstraumer? Tror du på, at det er gennem sparring, supervision og samarbejde, at vi finder de bedste løsninger? Og har du lyst til at være med til at præge en organisation i rivende udvikling? Familiecenter Toftegård søger pædagoger til vores Ekstern grupper. Er det dig?

Vi opnormerer og søger derfor nye kollegaer til både Ekstern øst og vest. Stillingerne er på 37 timer ugentligt med mulighed for 4 dags uge. 

Om Ekstern i Nakskov og Maribo 

Eksterngrupperne er dedikeret til børn og unge med varierende behov for socialpædagogisk støtte. Vi tilbyder individuel støtte til unge, der er anbragt på eget værelse, samt vi har et omfattende tilbud til børn, der bor hjemme, men kræver ekstra støtte. Vores gruppetilbud skaber socialisering og et frirum til de børn og unge, der er tilknyttet hertil. Støtte/kontaktordningen sikrer, at børn og unge har en voksen at tale med, når det er nødvendigt. Desuden tilbyder vi NUSSA, som er et udviklings- og legebaseret program. 

Vi har et udviklingsorienteret miljø, et højt fagligt niveau, engagerede og motiverede kollegaer, samt en mangfoldighed af kompetencer i teamet.

I hverdagen tror vi på, at arbejdsglæde, selvstyrende teams og en motiverende tilgang skaber fundamentet for trivsel på netop vores arbejdsplads.

Familiecenter Toftegård er en dynamisk organisation i en rivende udvikling, og med starten af 2024 påbegynder vi implementeringen af Barnets lov. Vores tilgang er præget ud fra en neuroaffektiv pædagogisk metode baseret på en neuropsykologisk referenceramme. Derudover kendetegnes vores arbejdsplads af en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang, der styrker vores evne til at imødekomme behovene hos de børn, unge og familier, vi støtter op om i dagligdagen. 

Vi søger to pædagoger, der kan og vil:
  • Have fokus på trivsel i teamet og i organisationens
  • Kan arbejde selvstyrende og løsningsfokuseret
  • Arbejde ud fra en neuropsykologisk referenceramme
  • Have interesse i og lyst til at arbejde med neuroaffektiv pædagogik
  • Arbejde anerkendende og med positiv energi
  • Være fleksibel i opgaveløsningen
  • Være aktiv udendørs med fysiske aktiviteter som pædagogisk redskab
  • Være aktiv indendørs med samtaler og aktiviteter
  • Kommunikere både skriftligt og mundtligt med socialrådgivere, forældre og andre samarbejdspartnere
  • Arbejde 2-3 aftener om ugen, samt 1-2 dage om ugen i dagtimerne. Vi har lukket lørdag/søndag
  • Have mulighed for at bruge egen bil i arbejdet
Vi tilbyder en arbejdsplads: 
  • Med mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer
  • Med fokus på trivsel blandt personalet
  • Hvor der er stor mulighed for at have indflydelse på eget arbejde
  • Med mulighed for at arbejde 4 dage om ugen.
Om Familiecenter Toftegård

Familiecenter Toftegård er en social institution med ca. 80 medarbejder dedikeret til at støtte udsatte børn, unge og familier. Med 7 matrikler fordelt på Lolland bidrager vi til at skabe et trygt miljø og fremme trivslen i lokalsamfundet. Vores mangfoldige personaler arbejder engageret, struktureret og målrettet for at løse de komplekse behov, der opstår i mødet med sårbare grupper. Medarbejderne er fordelt på:

  • Et familiecenter, hvor der ydes undersøgelse, behandling og familiesupplering
  • To kompenserende heldagstilbud til udsatte børn
  • To Eksterne teams, som yder støtte til udsatte og sårbare børn og unge.
  • Familiens Hus, som er et forebyggende, ikke-visiterende tilbud til familier, som venter barn eller har barn/børn i alderen 0-6 år
Løn- og ansættelsesvilkår

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Tiltrædelse senest 01. marts 2024 eller snarest derefter.

Det skal bemærkes, at der vil blive indhentet straffeattest samt børneattest.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen og om Familiecenter Toftegård, kan fås ved henvendelse til Teamleder Dorte Hansen på tlf: 51 80 01 69.

Ansøgningsproces

Send din ansøgning og uddannelsespapirer online. 

Ansøgningsfrist er er 21. januar 2024. 

Der bliver indkaldt til samtaler mandag den 22. januar og ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 25. januar.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=974cf2d7)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lolland Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Lolland Kommune - Familiecenter Toftegård, Klostergade, 4900 Nakskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962312

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet