Senior energiplanlægger

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trods Lolland er flad, er ambitionen høj. Lolland producerer i dag ca. 8 gange så meget vedvarende energi som området forbruger.  Kan det gøres bedre? Ja, med din hjælp og viden vil Lolland Forsyning indfri ambitionerne om at understøtte og fremme kommunens strategiske vækstplan for grøn omstilling og landsdelens udviklingspotentialer.

Mere konkret sker dette blandt andet igennem et tættere samarbejde med Ren Energi Lolland, hvis fokusområde er vedvarende energi og formidling af Lollands potentialer som innovativ energi-ø.

Dynamisk og fleksibel arbejdsplads
Forsyningen arbejder på at skabe lokal fokus i en global tid, hvor mangel på specialiseret arbejdskraft og specialister i grøn omstilling ikke vokser på træerne eller i den fede muld på Lolland. Vi holder meget af vores nærområde her på Lolland, hvor vi bidrager med bæredygtig, stabil og effektiv forsyning. Somme tider må vi dog sande, at de specialister vi har brug for, ikke alle sammen bor i nærområdet.

Du vil derfor som energiplanlægger have muligheden for at arbejde hjemmefra eller møde ind på vores satellitkontor hos Gate 21 i Albertslund nogle dage om ugen, hvor der i forvejen sidder en anden af forsyningens erfarne planlæggere samt flere andre fagligt ligesindede.

”Vi er dynamiske og fleksible, også i forhold til arbejdssted, så selv om du ikke lige bor rundt om hjørnet, er det ikke nødvendigvis en forhindring,” fortæller administrerende direktør Anders B. Møller-Hansen

Du skaber vidensgrundlag og overblik
Du vil komme til at indgå i en virksomhed i rivende udvikling og omstilling, hvor din indsats vil gøre en forskel når du:

  • Er med til at lave en 4-årig strategi på energiområdet
  • Bidrager aktivt til en ny og visionær varmeplan
  • Understøtter grøn vækst og udbygning af et nyt 450 ha. erhvervsområde
  • Understøtter transformationen af Femern havn fra tunnelhavn til et nyt permanent erhvervsområde
  • Bidrager til udvikling af nye teknologiløsninger og nye forretningsområder inden for VE-området - det kan være damp, fjernkøl, sol-vind produktion, batterier i systemmarkedet eller andet, som skaber god synergi og forretningsudvikling

Erfaren planlægger med pondus til at udfordre
Vi forventer, du har en akademisk uddannelse, gerne teknisk og/eller økonomisk indenfor energiplanlægning, eller en teknisk baggrund inden for maskinmesterfaget eller ingeniørfaget med viden og interesse for energiplanlægning. Du kender til teknologiernes muligheder og begrænsninger, hvilket du evner at omsætte til systemløsninger og omkostningseffektive løsninger og projekter.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Kender til fjernvarmelovgivningen samt el- og VE regulerede rammevilkår og kan bidrage til at udvikle og drive projektgrundlag igennem
  • Har teknisk systemforståelse inden for energiplanlægning med særlig fokus på fjernvarme og el/VE- området
  • Kan udfærdige analyser og bidrage med nøgletal, ift. effekter og omkostninger, som grundlag for at spotte og udvikle muligheder for helhedsorienterede systemintegrationer, sektorkoblinger mellem VE produktion, el og varmemarkedet, samt integrationer til procesindustrien
  • Besidder selvsikkerhed i din faglighed og har modet til at udfordre normerne og direktionen, når det er nødvendigt

Velkommen til Lolland Forsyning
Vi er en forsyningsvirksomhed med ca. 80 medarbejdere, som hver dag arbejder for at levere den bedste forsyningsoplevelse til vores kunder. Du bliver en del af vores Plan- og Projektområde, som bidrager med strategisk tænkning omsat til handleplaner og projekter. Funktionsområdet udfører også en stor del af forsyningens anlægsprojekter i tæt samarbejde med rådgivere og entreprenører og forsyningens egen driftsorganisation.

Vi arbejder for et dynamisk, moderne og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til meget selvledelse og nytænkning.

Har vi fanget din interesse?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionschefen for Plan og Projekt, Peder L. Sørensen, på telefonnummer 41 78 11 00.

Vi planlægger og gennemfører samtaler løbende, indtil den rette kandidat er fundet. Derfor ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV snarest. Bemærk at du, som et led i ansættelsesprocessen, bliver bedt om at udfylde en personlighedsprofil.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lolland Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

LOLLAND FORSYNING A/S, Stavangervej, 4900 Nakskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5973282

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet