BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har patienterne, men vi mangler dig, som er en dygtig tandplejer til vores team hos ORIS Tandlægerne i Nakskov.
Vi drømmer om en ny kollega, der møder patienter og kolleger med et smil og som har forståelse for, at hverdagen skal fungere i et fællesskab. Har du fagområder, du særligt interesserer dig for, er mulighederne åbne i forhold til at blive endnu dygtigere. Vi investerer gerne i dig og din faglige udvikling.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- En alsidig hverdag på en dejlig klinik midt i Nakskov.
- En aftalebog der hurtigt fyldes.
- Mulighed for faglig udvikling, specialisering og sparring med kolleger både på vores klinik, men også på tværs af de øvrige ORIS-klinikker og igennem vores ORIS Academy
- Indflydelse på egne arbejdstider og timetal.
- En høj grad af medarbejdertilfredshed i en uformel og positiv ånd.
- En fleksibel arbejdsdag hvor man arbejder sammen om at sikre patienternes gode oplevelser.
På hjemmesiden kan du se en video, hvor vores tandplejer Christina Marie fortæller om sin dagligdag: Link til video
Om os
Hos ORIS Tandlægerne Nakskov har vi fagligheden i højsædet og din hverdag vil være præget af et tæt tværfagligt samarbejde. Vores største fokus ligger på kvalitet og vores patienters tilfredshed.
Vi er et lille team med store ambitioner om en professionel og personlig tilgang til vores patienter og en positiv hverdag for hele teamet.
Vores team består af to tandlæger - heraf en ejer, to tandplejere (du er den ene), tre klinikassistenter - hvoraf den ene primært fungerer som receptionist og klinikkoordinator, to klinikassistentelever og en klinikchef der deles med andre klinikker. Vi har plads til endnu en behandler og planlægger derfor at udvide teamet.
Hvad forventer vi af dig?
- Du er positiv, smilende, mødestabil og kan indgå i et team hvor samarbejde og fælles ansvar vægtes højt
- Du har faglig stolthed og går ikke på kompromis med kvaliteten
- Du har fokus på, at patienterne får en professionel og tryg oplevelse på klinikken
Arbejdstider og tiltrædelse
Vi søger ikke et specifikt timetal, men er fleksible og tilpasser os dine muligheder. Tiltrædelse vil være fra 1. september eller efter aftale. Vi lukker for ansøgninger, når vi har fundet den rette kandidat. Se mere information om klinikken her https://oris.dk/nakskov/
Ansøgning eller spørgsmål?
Hvis du har lyst til at blive en del af vores team, hører vi gerne fra dig. Evt. spørgsmål rettes til klinikchef Rikke Grossmann på telefon: 2337 0826 eller mail: rg@oris.dk. Ansøgningen sendes elektronisk via vores hjemmeside https://oris.dk/karriere/.
I forhold til persondataforordningen opfordrer vi til, at ansøgningen ikke indeholder oplysninger af fortrolig eller følsom karakter.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om ORIS Tandlægerne
ORIS-kæden er en landsdækkende kæde med 15 klinikker, som arbejder imod samme mål, nemlig at sikre danskerne den absolut bedste tandsundhed og at sikre den højeste tilfredshed blandt patienterne. Vi sætter med andre ord patienten i centrum og hos os er det et must, at tilliden mellem patient og behandler er i top. Derfor er vi også både stolte og ydmyge over, at vores løbende tilfredshedsmålinger viser en patienttilfredshed på 4,8 ud af 5 – det betyder dog ikke, at vi læner os tilbage. Vi jagter i stedet de sidste 0,2%. Læs mere om oris her: www.oris.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lolland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
ORIS Tandlægerne, Skæringvej 94, 8520 Lystrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://oristandlgerne.hr-on.com/show-job/154283?linkref=120749&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5872566