Nyt fra Nakskov i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Nakskov er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

FAXE: Sigtet for at stikke med skruetrækker

Politiet fik fredag klokken 20.46 en anmeldelse om, at der netop havde været noget uro på p-pladsen ved et supermarked på Rådhusvej i Faxe. To mænd havde af ukendte årsager været oppe at diskutere, og den ene hakkede ud efter den anden med en skruetrækker, dog uden at ramme. Han strejfede derimod en 19-årig kvinde, der stod ved siden af, så hun fik en hudafskrabning på armen. Gerningsmanden kørte fra stedet på en knallert, men kvikke vidner tog registreringsnummeret på knallerten. Det lykkedes dog først at få kontakt til ejeren af knallerten søndag. Det var en 42-årig mand fra Faxe, som blev anholdt på sin bopæl klokken 16.41 og sigtet for kvalificeret vold. Den 42-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 18.08.

 

NÆSTVED: Skar sig ved hærværk

En 21-årig mand fra Næstved er sigtet for hærværk efter han fredag smed både en sten og en stol gennem en rude i en dør Ved Stadion. Manden var tilsyneladende psykisk ude af balance og gik på gaden og var meget højrøstet. Da patruljen ankom til stedet kunne betjentene konstatere, at han havde skåret sig på armen, så han blev kørt på Næstved Sygehus for at blive syet.

 

NÆSTVED: Stjal varer i butik

En 24-årig kvinde og en 26-årige mand er sigtet for butikstyveri af politiets patrulje, der var blevet tilkaldt, efter de to fredag klokken 13:54 blev tilbageholdt af butikspersonalet i en dagligvarebutik i Fensmark. Parret havde købt nogle få varer i en selvbetjeningskasse, men forsøgte derefter at gå gennem kasselinien med stjålne varer til en værdi af 2800 kroner.

 

NÆSTVED: NÆSTVED: Slåskamp over placering af cykel

Lørdag klokken 14.09 blev politiet tilkaldt til Østre Ringvej, fordi to kvinder var kommet i håndgemæng over den måde, den ene havde placeret sin cykel på vejen. Begge kvinder blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

SORØ: Tricktyve stjal 86-årig kvindes pung

En 86-åig kvinde fra Sorø blev lørdag klokken 14.45 kontaktet på Søndergade af to mænd, der holdt hende fast og fortale en historie på dårligt engelsk om at de ledte efter et hospital. Efterfølgende kunne kvinden konstatere at hendes pung var forsvundet.

Sidste mandag klokken 11.30 blev en 80-årig mand også udsat for tricktyveri på Storgade i Sorø. Her var det en kvinde og en mand, der ved at forvirre ofret havde held til at stjæle et dankort og derefter - uden held - forsøgte at hæve penge på det.

I begge tilfælde er signalementet sparsomt. Mændene beskrives som ca. 30 år gamle, sort hår og uden skæg, mens kvinden er 25-35 år gammel og kraftig af bygning

Her er nogle tips fra Det Kriminalpræventive råd, så man kan gøre livet surt for tricktyve:

  • Gå på indkøb med plastikposer eller indkøbsnet i stedet for taske. ·
  • Opbevar penge, nøgler og lignende i sikre lommer – helst en inderlomme lukket med lynlås. Man kan også have sine penge i en lille taske under frakken eller i en "Pengekat". ·
  • Hav ikke pengepungen i baglommen – for mændenes vedkommende – her frister den let lommetyve. ·
  • Bruger du Dankort, så hold hånden for, når du taster koden ind. Så kan man ikke "lure koden af".
  • Hav ikke store pengebeløb på dig. Brug i stedet nogle af de mange andre betalingsmuligheder, som pengeinstitutterne tilbyder – f.eks. PBS, Dankort, Mobilepay.

NÆSTVED: Stjal guldkæde

En 30-årig mand fra Næstved er sigtet for tyveri efter en episode, lørdag klokken 18.15. En 84-årig kvinde skulle ud med skrald, men så låste døren til opgangen bag hende. Manden klatrede derfor ind gennem hendes vindue og låste døren op, angiveligt for at hjælpe hende, men kort efter opdagede kvinden at en guldkæde var forsvundet og ringede til politiet, som ankom til mandens lejlighed. Her lukkede han ikke op, men sprang i stedet ud gennem et vindue og forsøgte at gemme sig bag en busk i haven. Forgæves. Guldkæden blev udfundet i hans højre sok.

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Dysted Dystedvej Lørdag klokken 14.00 – søndag klokken 13.45 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Mogenstrup Præstø Landevej Lørdag klokken 13.40-19.30 Guldsmykker
Næstved Anemonevej Lørdag klokken 18.15-18.30 En halskæde af guld
Præstø Fjordparken Torsdag klokken 11.00 – lørdag klokken 17.00 Smykker
Præstø Fjordparken Lørdag klokken22.00 – søndag klokken 7.30 Frimærke- og møntsamling, guldsmykker og personlige papirer
Præstø Skolevej Søndag klokken 0.01-8.30 Ikke umiddelbart stjålet noget

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Herlufmagle Suså Landevej, Gelsted Søndag klokken 16.39-20.00 ATK – bestilt færdselskontrol 476 23 60 km/t 91 km/t Et klip
Naskov Rødbyvej Lørdag klokken 16.19-21.30 ATK 577 49 50 km/t 80 km/t Seks klip
Nykøbing Gaabensevej Søndag klokken 16.34-22.0 ATK 758 15 50 km/t 69 km/t Et klip
Næstved Dyssegårdsvej Søndag klokken 13.49-15.49 ATK – bestilt færdselskontrol 180 6 50 km/t 69 km/t Et klip
Næstved Havnegade Søndag klokken 0.20-0.52 Laser - 1 50 km/t 71 km/t Et klip
Næstved Ny Præstøvej Søndag klokken 2.00-2.20 Laser - 1 80 km/t 113 km/t Et klip
Næstved Svendborgvej Lørdag klokken 7.09-10.09 ATK – bestilt færdselskontrol 123 27 50 km/t 91 km/t Fem klip og en betinget frakendelse
Toksværd Søledsvej Lørdag klokken 11.01-14.01 ATK – bestilt færdselskontrol 146 8 40 km/t 51 km/t -

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Haslev Sofiendalsvej Søndag klokken 0.25-0.55 Ingen sager
Maribo Brovejen Lørdag klokken 0.24-0.54 Ingen sager
Marielyst Marielyst Strandvej Lørdag klokken 0.35-1.05 Ingen sager
Marielyst Marielyst Strandvej Lørdag klokken 16.45-17.15 Ingen sager
Nakskov Nybrogade Lørdag klokken 0.33-1.12 Ingen sager
Nykøbing Gedservej Lørdag klokken 3.30-4.00 Der blev afsløret en enkelt spritbilist
Næstved Farimagsvej Lørdag klokken 3.45-4.15 Ingen sager
Næstved Havnegade Søndag klokken 2.45-3.30 Ingen sager
Stubbekøbing Alslevvej Mandag klokken 1.33-20.05 Ingen sager
Vordingborg Banegårdspladsen Lørdag klokken 1.20-1.40 Ingen sager
Vordingborg Københavnsvej Lørdag klokken 1.21-2.08 Ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Dannemare Arningevej Lørdag klokken 19.15 42-årig mand fra Nørre Alslev Spirituskørsel
Fuglebjerg Korsørvej Lørdag klokken 11.42 57-årig mand fra Sandved Narkokørsel
Karise Syrenvænget Lørdag klokken 2.48 32-årig mand fra Store-Heddinge Narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden. Den 32-årige havde en pose med lidt amfetamin i og blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
Nakskov Bredgade Lørdag klokken 1.39 19-årig mand fra Nakskov Spirituskørsel og kørsel uden førerret. Desuden blev den 19-årige sigtet for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring
Nykøbing Gedservej Lørdag klokken 3.32 41-årig mand fra Nykøbing Spirituskørsel
Rønnede Mellemvang Lørdag klokken 4.50 38-årig mand fra Rønnede Narkokørsel og kørsel uden førerret
Slagelse Løvegade Søndag klokken 0.42 29-årig mand fra Vemmelev Narkokørsel

 

 

 

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi