Nakskov er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
NÆSTVED: Overrasket 16-årig sigtet for at sælge hash
En patrulje fra lokalpolitiet var tirsdag eftermiddag på skaterbanen i Grønnegade. Her bemærkede betjentene noget, der utvivlsom lignede en handel med stoffer, og de standsede kort efter "kunden". Det var en 26-årig mand fra Næstved, der ganske rigtigt havde tre gram hash på sig, så han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Bagefter fandt betjentene frem til sælgeren i området. Han blev så forskrækket over at blive kontaktet af politiet, at han tabte det, han stod med i hænderne: flere små poser med hash. Der var i alt 19 gram hash, og han havde også nogle kontanter. Det var en 16-årig dreng fra Næstved, og han blev anholdt klokken 18.10 og sigtet for salg af stoffer. Han blev afhørt på politistationen, hvor de social myndigheder blev underrettet om sagen. Efter afhøringen blev den 16-årige løsladt igen klokken 22.14.
NORDLOLLAND: Varetægtsfængslet efter smugling af ulovlige piller
En 27-årig mand blev i forlængelse af et grundlovsforhør tirsdag varetægtsfængslet frem til den 5. april. Han er sigtet for smugling af ulovlige piller. Det skete efter, at politiet mandag morgen fik en anmeldelse om, at der luskede nogle småmistænkelige personer rundt ved en adresse på Nordlolland. En politipatrulje rykkede ud, og betjentene standsede en udenlandsk varebil og en mindre personbil. Føreren af personbilen var en 27-årig mand, som indrømmede, at han havde røget hash aftenen forinden. Derfor blev han anholdt klokken 9.05 og sigtet for narkokørsel. Det viste sig, at varebilen kom fra et udenlandsk kurerfirma, og chaufføren netop havde afleveret flere kasser varer på stedet. Det var imidlertid ikke bare almindelige husholdningsartikler, for da politiet undersøgte kasserne nærmere, viste det sig, at der var tale om piller – i alt 701.320 stk. af forskellige receptpligtige præparater.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn ikke modtaget nogen anmeldelser om indbrud i privat beboelse.
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Haslev | Karisevej, Druestrup | Tirsdag klokken 10.44-13.15 | ATK | 192 | 8 | 70 km/t | 118 km/t | En betinget frakendelse |
Haslev | Teestrupvej | Tirsdag klokken 8.09-10.08 | ATK – bestilt færdselskontrol | 142 | 4 | 70 km/t | 87 km/t | - |
Korsør | Broholmvej | Tirsdag klokken 10.1112.40 | ATK – bestilt færdselskontrol | 73 | 7 | 40 km/t | 64 km/t | To klip |
Korsør | Skovvej | Tirsdag klokken 13.06-16.25 | ATK | 843 | 10 | 50 km/t | 76 km/t | To klip |
Lundby | Lundby Hovedgade | Tirsdag klokken 7.42-9.42 | ATK | 116 | 3 | 50 km/t | 64 km/t | - |
Præstø | Rosagervej | Tirsdag klokken 10.24-13.54 | ATK | 307 | 13 | 50 km/t | 69 km/t | To klip |
Stenlille | Sorøvej | Tirsdag klokken 5.15-11.30 | ATK | 2203 | 112 | 60 km/t | 93 km/t | Otte klip |
Søllested | Rødbyvej | Tirsdag klokken 14.40-19.15 | ATK | 270 | 15 | 80 km/t | 119 km/t | Fem klip |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Fensmark | Rødebrovej | Tirsdag klokken 21.53-22.33 | En blev sigtet for at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet |
Næstved | Skyttemarksvej | Tirsdag klokken 10.35-11.20 | Ingen sager |
Sorø | Elmebjergvej | Tirsdag klokken 16.00-17.15 | Fire blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen |
Vordingborg | Valdemarsgade | Tirsdag klokken 13.05-13.50 | En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Nakskov | Brusemanns Allé | Tirsdag klokken 18.20 | 25-årig mand fra Rødby | Narkokørsel, kørsel uden førerret og kørsel i en bil, der ikke var forsikret |
Næstved | Ring Øst | Tirsdag kokken 19.57 | 33-årig mand fra Frederiksberg | Narkokørsel. Den 33-årige havde 3,6 gram hash på sig og blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer |
Rødby | Østergade | Tirsdag klokken 12.04 | 44-årig mand fra Rødby | Narkokørsel og kørsel uden førerret |
Slagelse | Holbækvej | Tirsdag klokken 9.08 | 32-årig mand fra Dianalund | Narkokørsel |
Slagelse | Vestre Ringgade | Tirsdag klokken 19.40 | 23-årig mand fra Slagelse | Narkokørsel |