Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Seneste nyt fra Nakskov - mandag den 19. april

Profilbillede
dato

Nakskov er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

VORDINGBORG: Konfiskation af knallert

Politikontrol af knallerter i Vordingborg fredag eftermiddag: En 17-årig dreng kom klokken 16.00 kørende i Algade på en Baotian-knallert. Da den blev målt på politiets rullefelt, krøb nålen op over en hastighed, der var væsentligt højere end tilladt. Derfor han sigtet for at køre på en ulovlig knallert, og knallerten blev konfiskeret jf. færdselsloven.

En 15-årig dreng kom klokken 11.30 kørende ad Chr. Richardtsvej på PGO-knallert. Den blev indbragt til nærmere undersøgelse.

 

VORDINGBORG: Holdt fest på lukket diskotek

En gruppe på otte unge holdt lørdag nat fest på et ellers lukket værtshus på Algade i Vordingborg. Da politiet kom, stak de unge af fra stedet, men efterlod deres jakker på stolene på værtshuset. I alt fem af de unge kunne identificeres ved hjem af efterladte sundhedskort og er nu sigtet for overtrædelse af bekendtgørelsen om forsamlingsforbud – i takt med at patruljerne efterfølgende mødte de unge i byen.

Det viste sig at én af de unge arbejder på stedet og havde derfor adgang til værtshuset. Politiet lukkede festen – kontaktede diskoteksejeren - og låste døren efter sig.

 

SLAGELSE: Knallertkører tæt på konfiskation, men slap med bøde

Politiets rullefelt målte en ung mands knallert til en tophastighed noget højere end tilladt. Den var ændret i konstruktionen, og havde den blot kunne køre 3,6 kilometer hurtigere, så havde den 17-årige ejer fået konfiskeret knallerten.  Nu fik han i stedet en bøde.

 

SLAGELSE: Fik bilen beslaglagt

Tredje gang var ikke lykkens gang for en 26-årig mand fra Slagelse. Han har nemlig ikke noget kørekort og alligevel har han nu tre gange mødt politiet, mens han sad bag rattet i en bil. Senest fredag aften, hvor manden på Kierurulffsvej i Slagelse kom kørende i sin bil - lige ind i en politikontrol.

Bilen blev beslaglagt efter reglerne i færdselsloven.

 

FAXE: Trusler på livet

En gruppe unge havde haft en konflikt, som det fredag aften i Faxe var meningen, de ville mødes for at tale igennem. Men i stedet for at komme til forståelse med hinanden, eskalerede konflikten. Først udbrød der håndgemæng, og så trak den ene en kniv. "Skal du have den med kniven eller skal vi tage den med næverne? – sådan en sætning takseres som trussel på livet – og den 16-årige mand fra Rønnede, som sagde ordene, blev derfor anholdt, da politiets patrulje nåede frem. Den 16-årige blev løsladt ud på natten, men er fortsat sigtet.

 

NAKSKOV: Unge røg hash i kælderen

På en adresse i Nakskov mødte politiet sent fredag aften tre unge mænd og fandt ved samme lejlighed nogle små klumper hash hos to af de unge mænd. De er begge sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

NYKØBING FALSTER: Smadrede rude for at komme ind at sove

En hjemløs mand forsøgte natten til søndag at bryde ind på en grillbar på Nørregade i Nykøbing Falster. Han ville ind at sove. Den 49-årige mand erkendte, at han smadrede en rude, men kom ikke længere, fordi der var tremmer for vinduet på indersiden. I stedet blev han anholdt af en politimand, som ellers holdt fri, men var i området.

 

HASLEV: Blufærdighedskrænkelse

En 15-årig pige blev fredag morgen udsat for blufærdighedskrænkelse i toget fra Køge mod Næstved. En ung mand onanerede foran hende.

Manden beskrives som ca. 18 år, 180 centimeter høj og almindelig af bygning. Manden var iført mørkt tøj og steg af toget i Haslev.
Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger i sagen. Ring til politiet på tlf. 1-1-4.

   

NAKSKOV: 22-årig varetægtsfængslet efter brande

En 22-årig mand fra Nakskov blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør og efterfølgende varetægtsfængslet frem til den 11. maj. Han er sigtet for syv tilfælde af forsætlig brandstiftelse, der har været i Nakskov siden slutningen af marts. Der har været ild i affaldsbeholdere og containere og i et par huse, men heldigvis er ingen kommet til skade. Politiets efterforskning førte fredag eftermiddag frem til anholdelsen af den 22-årige, og politiet undersøger nu, om der kan være forbindelse til yderligere brande i lokalområdet.

 

SKÆLSKØR: Afsted på hurtig knallert

En motorcykelbetjent fra færdselspolitiet kørte fredag aften ad Næstved Landevej ved Skælskør, da han mødte en knallert, som så ud til at køre lige vel hurtigt. Det var en 15-årig dreng fra Skælskør, som blev standset kort efter, og en test på et rullefelt afslørede, at den kunne væsentligt hurtigere end tilladt. Derfor blev den 15-årige sigtet for at køre på en ulovlig knallert.

 

SAKSKØBING: Fangede håndgranat i Svanesøen

Politiet fik lørdag morgen en anmeldelse om, at en mand, der havde været på fiskeri i Svanesøen på Nystedvej i Sakskøbing, havde fanget noget, der lignede en håndgranat. Efter at have sendt en foto til forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD), blev det bekræftet, at der var tale om en håndgranat, så derfor rykkede EOD ud, og granaten blev sprængt væk på en nærliggende mark.

 

GEDSER: Havde dopingmidler i bilen

Ved en indrejsekontrol lørdag klokken 13.20 i Gedser fandt Toldstyrelsen 13 ampuller med testosteron hos en 24-årig udenlandsk mand. Den 24-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om visse dopingmidler, og han betalte en straksbøde på 1.000 kroner.

 

NÆSTVED: Otte sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet

Lørdag klokken 22.00 fik politiet en anmeldelse om, at flere personer var samlet på en bar i centrum af Næstved. Ud over indehaveren var syv personer til stede i baren, hvor de fik forskellige drikkevarer, og de blev alle sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet. De sigtede er i alderen 21-59 år og fra lokalområdet.

 

SLAGELSE: Flere sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet

Politiet fik lørdag klokken 23.25 en anmeldelse om, at der var høj musik og flere personer samlet uden for Antvorskov Skole på Sejerøvej. En politipatrulje blev sendt til stedet, og på legepladsen var der lys, høj musik og flasker med spiritus, og ved synet af politiet forsvandt et par af deltagerne. 10 blev tilbage. Det var unge i alderen 13-20 år, og de otte, der var mere end 15 år gamle, blev sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet. En af dem var en 19-årig kvinde fra Slagelse, som havde sin Soundbox med. Allerede dagen havde politiet talt med hende efter en anmeldelse i høj musik, som hun spillede på sin Soundbox. Betjentene havde vejledt hende om, at politiet kunne beslaglægge højttaleren, hvis det gentog sig, og det gjorde det så lørdag. Derfor blev den 19-årige sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og højttaleren blev taget med til politistationen i Slagelse.

 

SKÆLSKØR: Større kontrol i forbindelse med anmeldelse om gaderæs

Efter en anmeldelse om at flere biler og knallerter var set køre ræs på et område ved Stigsnæs Landevej i Skælskør fredag aften, tog politiet forbi stedet med et par patruljer for at undersøge sagen. Her traf de en del biler og knallerter, og de blev alle kontrolleret. Det resulterede i, at fire blev sigtet for at have fejl og mangler ved deres lygteføring, en manglede nummerpladen foran, en anden manglede nummerpladen både for og bag, to havde ændret deres knallerter, så de kunne køre hurtigere end tilladt, en havde ikke indregistreret sin knallert, en manglede forsikring, en blev sigtet for spirituskørsel og en havde ingen førerret.

 

KORSØR: Hundelufter sigtet efter ordensbekendtgørelsen

En kvinde luftede søndag sine to små hunde på et stisystem ved Halsskovvej i Korsør søndag klokken 8, da en mandlig hundelufter pludselig kom op på siden af hende og tog fat i hendes frakkekrave og råbte hende ind i ansigtet. Han var tilsyneladende meget utilfreds med kvindens hunde. Kvinden skyndte sig herefter hjem og kontaktede politiet. Ved hjælp af gode vidneudsagn fandt politiet frem til den mandlige hundelufter – en 67-årig mand fra byen. Han blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen.  

 

NÆSTVED: Bål i haven

Søndag klokken 16.28 var en politipatrulje kaldt ud til en adresse i Næstved, hvor en anmelder havde fortalt, at der blev brændt have- og byggeaffald af. Ganske rigtig var der et pænt stort bål, og beboeren på stedet – en 47-årig mand fra Næstved – blev sigtet efter beredskabsloven.

 

SORØ: Påvirket, i stjålen bil uden førerret

I nat klokken 4.34 fik politiet en anmeldelse om at en bil netop var blevet stjålet fra en adresse i Sorø. En lille times tid senere lykkedes det politiet at finde frem til den stjålne bil. Her sad der en 30-årig mand fra Sorø, som blev sigtet for biltyveri. Han var frakendt sin førerret, virkede desuden påvirket og havde også en kniv på sig, så derfor blev han også sigtet efter knivloven, for at køre i påvirket tilstand og for at køre uden førerret.  

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Dianalund Drosselvej Hus Torsdag kl. 23.59 – fredag kl. 10 Intet
Haslev Ringstedvej Lejlighed Fredag kl. 10 – 14.15 Kontanter og smykker
Korsør Tårnborgvej Hus Lørdag kl. 12 – søndag kl. 9.20 Sølvtøj, spiritus, smykker
Maribo Krøngevej Hus 11/2 – 15/4 Komfur og to vinduesfag
Nakskov Bulskovvej Landejendom Søndag kl. 2.00 – 8.00 Bilnøgler og bil stjålet – bilen er dog fundet efterfølgende
Nysted Søvej Hus Søndag kl. 0.42 Intet
Nysted Søvej Hus Søndag kl. 0.42 Vides endnu ikke
Rødby Bjerremarkvej Landejendom Mandag kl. 16 – lørdag kl. 11.30 Bly til afbalancering af dæk, kobberrør, luftgevær og luftpistol
Stenlille Hybenvej Hus Fredag kl. 15 – lørdag kl. 11 Værktøj
Stenlille Fasanvej Hus Fredag kl. 22 – lørdag kl. 14.15 Umiddelbart intet
Væggerløse Ægirsvej Hus 26/3 – 16/4 Værktøj, iPhone, iPad

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Faxe Præstøvej Fredag kl. 11.31 – 13.45 ATK 174 15 60 km/t 92 km/t 3 klip
Karise Stevnsvej Fredag kl. 8.13 – 10.43 ATK 214 11 70 km/t 106 km/t 1 klip
Korsør Vestmotorvejen Fredag kl. 5.38 – 11.35 ATK 4753 161 110 km/t 138 km/t -
Maribo Sydmotorvejen Lørdag kl. 8.39 – 11.30 ATK 360 11 110 km/t 143 km/t -
Næstved Østre Ringvej Fredag kl. 14.40 – 19.30 ATK 2057 8 60 km/t 86 km/t 1 klip
Næstved Præstø Landevej Søndag kl. 9.30 – 11.25 ATK 710 9 80 km/t 101 km/t -
Næstved Præstø Landevej Søndag kl. 11.45 – 13.20 ATK 370 - 70 km/t - -
Rødby Nakskov Landevej Lørdag kl. 11.59 – 13.35 ATK 110 7 80 km/t 120 km/t 1 klip
Sorø Vestmotorvejen Søndag kl. 13.57 – 19.40 ATK 5705 24 130 km/t 166 km/t 1 betinget frakendelse

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Slagelse Kierulffsvej Fredag kl. 18.30 – 19.30 To blev sigtet for at køre uden førerret, to for ikke at have spændt sikkerhedsselen og en fik beslaglagt sin bil.
Vordingborg Sydmotorvejen Fredag kl. 12.06 – 13.47 En blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon mens han kørte, og en blev målt til at køre så hurtigt, at han stod til en betinget frakendelse.
Vordingborg Flere steder Fredag kl. 16.00 – 17.00 To blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon mens han kørte, en kørte på en knallert der var ændret, så den kunne køre hurtigere end tilladt og en blev sigtet for andre overtrædelser af færdselsloven.

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Faxe Gl. Strandvej Søndag kl. 22.25 25-årig mand med ukendt adresse Spirituskørsel og kørsel i påvirket tilstand
Haslev Slettehavevej Søndag kl. 10.58 39-årig mand fra Haslev Spirituskørsel
Nykøbing F. Gaabensevej Søndag kl. 11.00 70-årig mand fra Nykøbing F. Spirituskørsel
Næstved Kindhestegade Fredag kl. 21.26 24-årig kvinde fra Sandved Kørsel i påvirket tilstand
Næstved Ringstedgade Søndag kl. 2.45 18-årig mand fra Næstved Kørsel i påvirket tilstand
Nørre-Alslev Gåbensevej Lørdag kl. 17.09 30-årig mand fra Nørre-Alslev Spirituskørsel
Nørre-Alslev Stubbekøbingvej Mandag kl. 2.20 49-årig mand fra Nørre-Alslev Spirituskørsel
Præstø Næstvedvej Lørdag kl. 2.39 35-årig mand fra Bandholm Spirituskørsel og ørsel i påvirket tilstand
Rønnede Vordingborgvej Søndag kl. 16.58 50-årig mand med ukendt adresse Spirituskørsel
Skælskør Næstved Landevej Fredag kl. 21.00 37-årig mand med ukendt adresse Spirituskørsel
Skælskør Stigsnæs Landevej Søndag kl. 8.55 79-årig mand fra Slagelse Spirituskørsel
Skælskør Næstvedvej Lørdag kl. 21.16 21-årig mand fra Rude Kørsel i påvirket tilstand
Tappernøje Sydmotorvejen Søndag kl. 14.47 25-årig mand fra Rødovre Kørsel i påvirket tilstand

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi