Syv mænd dømt for deltagelse i indsmugling af over 400 kilo hash

Profilbillede
dato

Syv mænd dømt for deltagelse i indsmugling af over 400 kilo hash

Retten i Nykøbing Faster har i dag fundet syv mænd i alderen fra 20 til 66 år skyldige (i overensstemmelse med anklageskriftet) i indførelse af hele 405 kilo hash til Danmark. 

Hashen blev i februar sidste år transporteret til en adresse ved Nakskov, hvor politiets efterforskning førte til, at de syv mænd blev anholdt, sigtet og varetægtsfængslet. Mændene blev i dag idømt følgende straffe:

Den 38-årige (MA) blev idømt 3 års fængsel.
Den 37-årige (NB) blev idømt 3 et halvt års fængsel og en advarsel om udvisning.
Den 66-årige (SG) blev idømt 3 års fængsel og udvist.
Den 38-årige (FD) blev idømt 3 års fængsel.
Den 32-årige (ZM) blev idømt 3 års fængsel og udvist.
Den 43-årige (DN) blev idømt 3 et halvt års fængsel.
Den 20-årige (RP) blev idømt 3 års fængsel.

Herudover blev der bl.a. konfiskeret over en halv million kroner i kontanter. 

De tog alle syv betænkningstid mht. anke, og alle syv blev fortsat fængslet efter dommen.

Spørgsmål til sagen kan rettes til specialanklager Skipper Pelle Falsled på mobiltelefon 41331542.
 
Denne artikel er skrevet af Linnéa Funk og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi